Ludofex

I forbindelse med RPGForum diskussionerne om fokus på indsatsen fra spillere og spilledere, har jeg et par gange kort nævnt ideen om en spillederfokuseret con (eller blot en spilblok). Siden ingen har kommenteret på ideen, tænker jeg at interessen må være så tilpas begrænset, at jeg ligeså godt kan rykke ideen her over på min blog. Så kan den hygge sig i fred her.

Ideen er i al sin enkelthed, at man istedet for at melde sig til et bestemt scenarie i en given blok, melder man sig til at spille med en bestemt spilleder. Og hvad skulle det smarte så være i det? Det smarte skulle være at bringe fokus på de ting spillederen går og laver.

Hovedformålet i det ville naturligvis være at jeg (som spilleder) kunne få mit navn i et con-program og blive lige så berømt som Palle Schmidt, uden at skulle bøvle med at skrive et scenarie eller arrangere en con.

Men en mulig sideeffekt kunne være at jeg dels skulle gøre mig bevidst hvordan jeg spilleder nu (for at kunne formulere en tillokkende spilleder intro, og få nogle disciple) og at jeg fra den base kunne arbejde på at gøre mig selv til en bedre spilleder (for bedre at kunne holde på de disciple jeg måtte have lokket til den første gang), ved at se på hvad andre spilledere går og laver.

Der ville naturligvis være visse logistiske udfordringer i at fordele tilmeldinger og den slags, al den stund at en spilleder typisk kun kan lede et hold per blok. Men det ville jeg nu tro man kunne finde ud af på en eller anden måde, hvis man synes det var positivt at lave et sådant fokus på spillederne.

Så er der endelig blevet fyldt lidt på ‘Om Nis Haller Baggesen’ og ‘Om Ludofex’ siderne. Ikke noget forfærdeligt spændende, men nu er der da noget. Jeg er også ved at uploade mine E3 billeder, så der er også håb for at der sker lidt på den front.

Så er jeg begyndt at dokumentere den første kampagne her på siden. Det drejer sig om den Warhammer kampagne jeg fortiden kører med Alex, Filippo og Anne.

Jeg har kun fået skitseret starten endnu, og da der som altid er en del løse tråde i mine kampagner er siden sikkert ret forvirrende for undenforstående, men spørgsmål og kommentarer er bestemt velkomne.

Til årets Fastaval havde Claus Kiplev begået et Sværd og Trolddom scenarie kaldet Tilbage til Sortsand, som jeg meldte mig som spilleder på. Jeg kom desværre aldrig til at spille det, da spillerfrafaldet gjorde det mest fornuftigt at mit hold blev slået sammen med et andet.

Men som led i min forberedelse på dette scenarie kastede jeg mig dels over mine gamle Sværd og Trolddombøger (Specielt ‘Tyvenes By’ og ‘Tyvenes Lærling’, da scenariet jo skulle foregå i Sortsand), dels ud på internettet for at se hvad jeg kunne finde om de andre referencer i scenariet.

Der fandt jeg til min glæde ud af at det ikke kun er i Danmark at Sværd og Trolddom er blevet genoptrykt. Det er såmænd også sket i det store udland. Og når nu nostalgibølgen var igang, endte jeg også med at stryge forbi Amazon.co.uk. Så her i tirsdags droppede Return to Firetop Moutain ind af min brevsprække. Og til forskel fra Sebastian så kan jeg mærke der stadig er en plads til tåbelige vælg-selv-handlingen bøger i mit hjerte. Selvfølgelig er det ren nostalgi. Og gu’ fanden hvor er sproget dårligt. Og jo, Oblivion har nok et bedre interface, og federe grafik.

Men hvis man, som jeg, havde stor glæde af Sværd og Trolddom dengang man var i målgruppen, så synes jeg ikke at 60 kr. er dyrt for at være 10 år i et par timer. Min eneste skuffelse er at jeg endnu ikke er stødt ind i en urimeligt tilfældig dødsfælde, bare fordi jeg gik til højre, hvor jeg skulle være gået til venstre. Og jeg glæder mig meget til at det sidste bind af ‘Sagaen om Den Magiske Krone’ kommer her om et par dage, så jeg endelig kan få afsluttet den historie, som Borgen var grov nok til at droppe efter tre bind.

Så er jeg begyndt at dokumentere den længste play-by-email kampagne jeg har kørt. Den er nok i virkeligheden ikke særligt lang, men dog lang nok til at jeg godt tør anbefale Gmail til formålet. Men der kan læses mere under ‘Arkæologen i Ethiopien’.

Siden jeg var så godt igang, tænkte jeg at jeg også ligeså godt kunne smide nogle af de gamle ting jeg havde liggende op. Det er nok alligevel ikke til den store glæde for nogen at det bare rådner op på min computer, og muligvis kan jeg selv blive lidt interesseret i det igen, hvis ideerne får lidt ny luft.

Og endnu en ny ide

Så er der en ny ide oppe.

Så er jeg begynd at skrive mine første scenarie-ideer ind. Jeg er ikek den store scenarieforfatter, for som regel kan jeg sagtens forme en ide ret fuldstændigt uden at skulle have den ned på papir, og så kan jeg jo bare spille den med en af mine normale grupper. Og det tager så lang tid at skrive ting ned. Men jeg tænkte at hvis jeg nu begyndte at skrive dem her, så kunne det være at andre udtrykte nok interesse til at jeg kunne tage mig sammen til faktisk at forfatte et scenarie. Det er ihvertfald en af mine sommerferieplaner.

Scenariepubliceringen vil foregå ved at jeg laver en ny side under ‘Scenarie’ kategorien, hvor man kan læse om scenriet. Plot, spilpersoner, knflikter og åbne spørgsmål. Den side vil jeg forsøge at holde løbende opdateret efterhånden som jeg får nyt input og forfiner ideen. Imidlertid kan jeg ikke lige se hvordan man kan få lov til at kommentere direkte på en side, så derfor vil en ny ide også blive annoceret med en blog-post, som man så kan kommentere på osv.

Saa blev det fredag, og dermed vores sidste dag paa standen. Det var efterhaanden helt rutinepraeget, at staa og levere introduktionen af Seed til de mange forskellige mennesker vores utraettelige og dygtige floor crew hev hen til os i en kontinuert stroem. Men i det mindste var de fleste andre lige saa traette som vi var, saa de tog det i stiv arm, hvis man et oejeblik stod med et tomt blik i oejnene, mens man ledte efter de ord der havde gemt sig i den del af ens hjerne der bare ville sove. Det blev naturligvis heller ikke nemmere af, at jeg om morgenen stadig var smaafuld efter nattens eskapader.

Too be continued …. Lige nu sidder jeg bare og glaeder mig til imorgen hvor vi skal hjem. Naar jeg foerst er paa flyet og har de fjorten timers flyvetur foran mig er det muligvis en anden sag.