Saa blev det tredie dag paa turen, og foerste dag hvor vi faktisk var paa E3. Det er stort. Vi staar i den lille West Hall, for det pirmaert er Sony der dominerer med en enorm stand der efter sigende koster i omegnen af 40 millioner $ alt inklusiv. De larmer ogsaa en paen del. Men det betyder i det mindste at der kommer en del folk, der saa kan defundere forbi den nordiske stand lidt senere, hvilket jo er meget rart.
Det er ogsaa en hektisk sted. Folk myldrer ind og ud mellem hinanden (Den foerste da skulle ioevrigt vaere en sloev dag, saa jeg er spaendt paa at se hvordan det skal blive vaerre), ofte med store tasker some de kan slaebe swag (gratis t-shirts, lommeboeger, flash-drev, postkort og mest af alt foldere) med i. Det bliver naturligvis ikke mindre kaotisk af at den nordiske stand er en faelles stand, hvor folk bliver introduceret til en masse forskellige produkter paa en gang. Men det giver da nogle mulighder for a leache paa hinandens kunder. Der ud over har vi et enormt dygtigt og venligt floor team af talents, der har vaeret meget dygtige til at hyrde folk hen til os, saa det er bestemt penge give godt ud. Naar man saa endelig paa den ene eller anden maade har faaet fanget folks opmarksomhed, saa gaar man naturligvis igang paa bedste bilsaelger maner, med at fortaelle hvor fedt spillet er, og hvad der goer netop Seed helt specielt. Det er heldigivvis ikke saa svaert - Man slaar bare eksamenshjernen til og lader munden koere paa autopilot, med de features of smarte anekdoter man meget hurtigt kan til hudloeshed. Det vi er der for er jo mest publicity, saa vi er mest interesserede i at fange journalister, der kan fortaelle videre til andre hvad der goer vores spil saa specielt, og det gaar vidst meget godt. Alle gaar i hvert fald glade derfra.
Nu snakkede jeg om talents lige foer. Det er det officielle navn for de skuespillere der gaar rundt og skaber publicity for de forskelige spil. Andre vil nok kende dem under deres mere gaengse navn booth babes. Og der er godt nok mange piger her der ikke har raad til saerligt meget toej, og som ser ud til at de er ’soede mod dyr’ om man saa maa sige. Vi er jo alle paa mission for dem hjemme paa kontoret, saa jeg lover at der nok skal komme billeder op, naar jeg har tid til at rode med den slags.
Endelig skulle vi have vaeret til endnu en cocktail fest i gaar aftes, denne gang for helde den nordiske stand. Men vi var allesammen for bombede og besluttede os for at trille hjem istedet. Det tror jeg egentlig var en meget klog beslutning. Vi proeve at goere dagen lidt festlig ved at afslutte med en oel paa Hooters, men det viste sig desvaerre at vaere saa fuldt at man skulle vente i 20 minutter paa et bord og det gad vi ikke. Men vi var da inden for doeren, saa jeg kan da med en vis ret haevde at have vaeret paa Hooters, og det var saadan set det vigtigste.
Det lykkedes os ogsaa at komme i kambolage med en galla-premiere paa filmen Poseidon, i den biograf der er lige ud for hvor vi bor. Tilsyneladende er det noedvendigt at spaerre en stor del af gaden naar Kurt Russell og venner skal i biografen. Og vi fik ikke engang nogen celebrities at se.
Det er vidst alt hvad jeg har tid til nu.