Archive for January, 2007

Salomons Segl: Rid som vinden

Wednesday, January 10th, 2007

Der er bestemt stadig et stykke vej hjem, men så vidt jeg selv kan bedømme så kan jeg godt nå det. Også selv om Blizzard i al deres nederdrægtighed har lagt fælder ud.

For dem der gerne vil følge med, så opdaterer jeg jo de forskellige sider nogenlunde løbende, men det er jo ikke lige til at se, så jeg kan afsløre at der i hvert fald er sket lidt med både spilpersoner og scenerne.

Salomons Segl: Op på hesten

Wednesday, January 3rd, 2007

Jeg har jo et scenarie jeg gerne vil have skrevet til Fastaval.

Desværre har jeg haft travlt med at flytte til København og starte på mit nye arbejde. Det er muligvis bare dårlige undskyldninger, men hvor om alting er havde jeg håbet at få indhentet noget af skrivningen i løbet af julen.

Men da jeg endelig nåede langt nok i juleprogrammet til at have noget tid til mig selv og til at skrive blev jeg prompte syg. Flere dårlige undskyldninger.

Men om undskyldningerne er dårlige eller ej, gør sådan set ikke den store forskel på at jeg først lige er kommet i gang med at skrive. Så i et forsøg på at motivere mig selv yderligere har jeg nu lagt det jeg har skrevet her de sidste to dage op, så alle kan se det og muligvis hjælpe mig lidt med at holde mig i gang.

Kommentarer og kritik er i hvert fald velkommen. Det samme er opmuntrende indlæg.