Men ellers har du naturligvis ret i at dødfald ikke nødvendigvis er et rollespilsmæssigt slaraffenland, og at det nemt kan falde lidt til jorden, hvis det bare bliver til at man fletter en ny karakter sammen og fortsætter som om intet var hændt. Og som enhver anden scene i rollespil, så handler det sig om at der er både plads og lyst til t gøre noget ud af scenen. Min pointe i forhold til det med døden, og specielt i forhold til en spillerbipersons død var nok mest at hvis der er en åbenlys plads i rampelyset, så kunne jeg ikke forestille mig at folk ville holde sig tilbage.

Lidt i samme tråd, så var jeg også i lang tid i en gruppe der spillede D&D, Warhammer, Shadowrun og andet godt. Døden kunne vi nogenlunde gøre ngoet ud af, men at blive såret var mere eller mindre bare matematisk i regnearket - om det så var den helbredende magi eller credits til lægen man regnede det om til. Men så pludselig i et politidrama blev en af dem skudt, og skulle på hospitalet. Og da der hverken var den ene eller den anden superkur og der ikke med nogen rimelighed kunne springes i tid blev der pludselig plads til nogle rigtigt gode scener omkring sygesengen.

Sjovt at du lige skulle skrive lidt om død af spilpersoner i rollespil.

Vi har lige mistet den første spilperson i vores Western (Deadlands) kampagne… og selvom det i situationen kan være ufedt, syntes jeg også, at der er meget positivt ved et dødsfald i ny og næ.

I vores kampagnen håber jeg, at det kan være med til at markere et vendepunkt i fortællingen - således at det hele lige bliver en tak mere alvorligt og personligt. Samtidig med at det i den dystre genre, passer meget godt ind, at hovedpersoner kan dø både pludselig, uventet og lettere formålsløst.

På den anden side har jeg også erfaringer med kampagner, hvor spillerne nærmest er ligeglade, når der dør en spilperson. Hvor det eneste det medfører, er at gruppen pludseligt - og ikke altid med nogen større narrativ sammanhæng - udskifter et medlem med et andet. Og spillet bagefter fortsætter i sin vante gang. Den største udfordring - som jeg ser det - er dermed at få spillerne til at føle “noget”.

Der står lidt mere om vores kampagne på min blog, hvis det har interesse.

Thomas :o)