February 3, 2008
Fuprollespil
Det her burde sikkert være et RPG-forum indlæg, men nu kommer det altså lige her i første omgang.
Er der nogen der ved om der findes et Con-artist rollespil?
Det slog mig nemlig at lige netop con-artist genren var en type af historier, hvor en delt fortælling passer nærmest perfekt med genrens konventioner. Hele ideen i et con, er jo at man præsenterer en falsk virkelighed for det udvalgte offer. I con historier bliver publikum også præsenteret for en falsk virkelighed, idet man kun bliver præsenteret for dele af den forberedelse der foregår. Et rollespil hvor man spiller con-artists vil dermed have den lidt uvante situation at spillerne (der jo også er historiens publikum) ofte vil vide _mindre_ om historiens virkelighed end deres karakterer. Da con-artist historier yderligere lever af de twists der opstår netop i de situationer hvor den ‘uventede’ modstand møder den ‘hemmelige’ plan, har man god genretro mulighed for at kaste rundt med kontrollen af historien. Da det eneste krav til ‘ændringer’ i virkeligheden er at de ikke direkte bryder allerede etablerede fakta, vil det også nærmest automatisk være sådan at dem der har haft mindst rampelys tidligt i spillet har de mest frie tøjler til at have lavet forberedelser ‘off-screen’, og dermed bedre chancer for at kunne redde fupnummeret senere.
Normalt er jeg en glad lille illusionist, og jeg foretrækker eksempelvis at der er en entydig løsning på mysterierne når jeg spiller investigation, men netop til ovenstående tror jeg godt jeg kunne have brug for nogle andre håndtag.
Morten Petersen said,
February 5, 2008 @ 10:41
Hæ, sjov ide!
Jeg forestiller mig, at man som spiller akkumulerer nogle point til at påvirke historiens gang med. F.eks. hver gang en spiller spiller en “Forberedelsesscene” - hvor han fortæller om sin obskure planlægning (”Jeg aftaler med pakkefirmaet, at de skal levere pakken på adressen, og hvorefter jeg aftaler et møde med gesandten præcis 10 minutter før leveringen etc.), og ved hver scene opsparer spilleren et “Forberedelsespoint”, som spilleren kan købe plottwists med.
En anden løsning er flashbacks, hvor spilleren erklærer et flashback midt i scenen, og i det spillede flashback afsløres planlægningen, hvorefter man vender tilbage til nutiden, og nu kan den skumle plan træde i kraft.
En tredje model er at have et “fupmager”-skillcheck, og lykkes det, så må spilleren retroaktivt ændre på ting eller introducere helt nye ting - minder lidt om Toons mekanikker med at trække ting ud af lommerne eller anvende gizmos.
En fjerde måde kunne være at spille slutningen først eller i det mindste aftale slutningen, og derefter spille sig hen imod den. Da slutningen er kendt, giver det rimeligt vide rammer for improvisation og åbenbaring af hemmelige planer, da de stadig vil passe ind i det store hele.
Eller hvad med, at man må spille scener om? Dvs. at først spiller man scenen, dernæst kan en spiller (evt. på baggrund af en eller anden “økonomi”) købe retten til at spille “Hvad, der virkeligt skete”, og derefter spiller man scenen igen, men denne gang viser det sig, at de kugler, som skurken skød med var harmløse, eller at guldstatuetten i virkeligheden var af bly. En omspilning kan evt. indledes med en kort flashback intro, der viser svindlerens planlægning. Dertil er der ikke noget loft for antallet af omspilninger af en scene, så det kan blive “høg over høg”: “Så du troede, at guldstatuetten var erstattet af en med bly, men i virkeligheden havde jeg byttet dem om indenda!”.
nhb said,
February 7, 2008 @ 9:04
Det er alle ganske gode forslag. Umiddelbart havde jeg forestillet mig noget i retning af det første du foreslår, nemlig at lave noget a la ‘Building Scenes’ fra Burning Empire, hvor igennem man optjente retten til at ‘lave om på virkeligheden’. Den eneste virkelige forskel fra mere traditionelle forberedelser er, at man skal være relativt vag med hvad man forbereder, for at give sig selv de bedste muligheder for at udnyte forberedelsen senere.
Mht. flashback kunne jeg godt forestille mig at for mange (specielt nestede) ville gøre det svært at holde en ordenlig pacing i selve rammescenen, så jeg ville måske hellere at man lavede sin ændring, og så ’skyldte’ et flashback der kunne forklare det. Det ville i nogen grad også give effekten af at have spillet slutningen først, men det ville ske uden at man på forhånd aftalte at ‘nu spiller vi slutningen’ - og det ville jeg se som en fordel, da det at kende slutningen godt nogle gange kan tage luften af ballonen for mig.