April 3, 2008
Journalister kan ikke lave research…
Mænd kan ikke forstå kvinder. Det kan vi læse på Politiken. For mange vil det nok ikke komme som den store overraskelse, så jeg vil istedet brokke mig over at journalister ikke kan finde ud af at lave research.
Af en eller anden grund har de gode folk bag artiklen tænkt at deres bedste kilde til den her ikke-nyhed er MetroExpress, og ikke eksempelvis den oprindelige artikel på Life Science, hvor Pamela McAuslan faktisk har udtalt sig. Havde man været bare en smule flittigt og brugt hele 10 minutter kunne man også have linket til den undersøgelse der ligger til grund for udtalelserne.
Men istedet for at prøve at oplyse folk, var det åbenbart sjovere at benytte chancen til at gentage tåbeligheder om at mænd ikke kan forstå kvinder og kun tænker på sex. Den historie ville naturligvis være blevet delvist ødelagt, hvis man havde undersøgt sagen lidt dybere, for så ville vi se at undersøgelsen fx. intet siger om kvinders evne til at aflæse mænd (den siger noget om kvinders evne til at aflæse andre kvinder), og at den netop viser at mænd ikke har et overdrevent sex-bias, idet det faktisk oftere sker at mænd overser reel sexuel interesse og tror det bare er venskabelighed, end at de overfortolker venskabelighed som sexuel interesse. Det sammen gør sig gældende for kvinder, bare i mindre grad.
Henriette said,
April 3, 2008 @ 8:25
Er udmærket godt klar over at det ikke har noget med artiklen at gøre (og dog) - men hvor er det befriende og smukt at se en side uden stavefejl…..
48 smil til morgendagen til dig,
Henriette
nhb said,
April 3, 2008 @ 9:05
Mange tak for det. Jeg er nu ret sikker på at du kan finde en del stavefejl her på siden, for stavning er ikke min største force, men det er rart at vide, de er til at overse.
fork() » Blog Archive » The average journalist is incapable research said,
April 4, 2008 @ 9:38
[…] Spurred by this blog post, I decided to join in on the rant. […]