Dinner and a scenario
Wednesday, May 14th, 2008Kort historie lang. Til Fastaval havde jeg den fornøjelse at blive ganske hovedkuls forelsket. Det var desværre ikke gengældt, men den søde unge pige (som får lov til at være anonym) udtrykte at hun ikke vil være ganske afvisende for at spille noget rollespil. Og så måtte jeg jo arrangere et eller andet.
Det resulterede i at jeg i fredags havde den fornøjelse at spille Tidens Ritual. Det var også et af de første Fastaval-scenarier jeg nogensinde har spillet (selvom jeg faktisk spillede det på Unconventional), og stadig en af de størrer rollespiloplevelser jeg har haft (men jeg var muligvis også letpåvirkelig da jeg var 17), så jeg havde længe tænkt, at jeg gerne ville prøve at køre det. Og så passer både rerun og min forfejlede kærlighed jo fantastisk til scenariets temaer :)
Den føromtalte unge pige (som stadig får lov til at være anonym) meldte desværre afbud, men heldigvis var Peter, Terese, Signe, Nils, Andreas og Lars med på at gøre det til en rigtigt god aften alligevel. Og siden Rlyeh jo bare ligger der og flyder over med gode scenarier, så satser jeg bestemt på at gentage successen. Om ikke andet så fordi gæster giver mig en grund til at lave mad.