July 8, 2008
D&D 4th edition
Nu er det jo over en måned siden den nye udgave af D&D udkom, og selv om jeg som sædvanlig har været sløv med at skrive på min blog, så var jeg naturligvis blandt de nørder der havde forudbestilt bøgerne lang tid i forvejen, og diskuteret de småbidder Wizards havde frigivet længe før det.
Jeg synes der er mange spændende nyskabelser i den nye udgave, og selv om jeg ikke er udelt begejstret for dem alle sammen, så har jeg allerede flere forskellige planer for at teste det. Den opmærksomme læser (skrevet i ental, fordi jeg allerhøjset regner med at have én af slagsen :) ), vil muligvis allerede have bemærket en ny underside i kampagne-sektionen. Mit første test af D&D 4th edition bliver nemlig en relancering af min tidligere Barden og Barbaren kampagne, en hyggelig lille tremandskampagne, der også var en af de første kampgane jeg fik startet under 3rd edition. Og det er ikke kun på regelsiden at der sker nyskabelser, for siden den første udgave af B&B er deltagerne også blevet spredt til højre og venstre, så det bliver også mit første eventyr ud i netbaseret rollespil. Når man ikke tæller WoW med naturligvis. Jeg er spændt på at se hvordan det kommer til at gå, men de første par spilgange har da fungeret ok.