Det er meningen at det overnaturlige skal være relativt fjernt og mystisk her i starten, så istedet for at tumle med desiderede monstre et det planen at der skal være rigeligt med barbarer (der er ingen orker og elvere, men der istedet glubske kannibaler og skævøjede lotusædere), vilde flodheste og lumske krokodiller.
Der er faktisk hverken troldmænd eller præster blandt spillerkaraktererne (endnu). D&D 4th har lavet lidt om på healing, således at man dels kan klare sig uden en decideret healer (det der i 4th edition termer ligger unden rollen Leader) og dels har de lavet en Leader-type der hedder en Warlord (det er den klasse Prins Garkan er lavet med). Systemteknisk kan en warlord helbrede mere eller mindre lige så godt som en gammeldags Cleric, men flavour-mæssigt så gør han det ved at komme med opmuntrnede tilråb og den slags - istedet for et helligt lys, så siger and “Du kan godt klare det knægt”, og så har man det meget bedre. Det passer IMO ok i heroisk Sword & Sorcery.
Det nærmeste gruppen lige nu kommer en præst er Profeten Raham. Han er en Avenger, hvilket vil sige en slags guddommelig hævner, og rent regelteknisk er hans evner baseret på guddommelig magi. Men det er relativt nemt at reskinne det som god gammeldags fanatisme og galskab.
Men mht. monstre glæder jeg mig også lidt til at se hvad jeg kan finde på. Flodheste er sgu farlige bæster, men om de virker helt for frygtindgydende når man nu ‘kender’ dem, det er jeg lidt spændt på. På nogen måder ja, fordi man faktisk ved hvad de kan, og på andre måder er de måske ikke helt så fantastiske som de alligevel må være for en der ser dem første gang. Jeg mener, et næsehorn er sgu da et monster.
Jeg synes næsehorn er vildt farlige - især hvis man beskriver deres kæmpe grå kroppes momentum, deres ildelugtende attitude og deres omfanget af deres voldsomme vrede i stedet for at blot at sige ”der står et farligt næsehorn”.
Men sådan er det jo altid. Mine warhammer spilpersoner kæmpende sidste spilgang imod en bunke skeletter, som jeg på ingen måde fik beskrevet særligt godt, så for mig føltes det ikke særlig uhyggeligt.
Johs said,
December 6, 2009 @ 12:16
Bjergløver og sivbåde.
Fantastisk kulør!
nhb said,
December 6, 2009 @ 12:35
Tak, tak.
Det er meningen at det overnaturlige skal være relativt fjernt og mystisk her i starten, så istedet for at tumle med desiderede monstre et det planen at der skal være rigeligt med barbarer (der er ingen orker og elvere, men der istedet glubske kannibaler og skævøjede lotusædere), vilde flodheste og lumske krokodiller.
Johs said,
December 6, 2009 @ 4:25
Nu kender jeg ikke D&D 4.ed., men har spillerne ikke præste og troldmands magi? Det er vel lidt overnaturligt.
Jeg kan virkelig godt lide ideen om kører lav overnaturlighed - også fordi jeg faktisk synes en løve er farligere end et flabeldyr.
nhb said,
December 6, 2009 @ 8:06
Der er faktisk hverken troldmænd eller præster blandt spillerkaraktererne (endnu). D&D 4th har lavet lidt om på healing, således at man dels kan klare sig uden en decideret healer (det der i 4th edition termer ligger unden rollen Leader) og dels har de lavet en Leader-type der hedder en Warlord (det er den klasse Prins Garkan er lavet med). Systemteknisk kan en warlord helbrede mere eller mindre lige så godt som en gammeldags Cleric, men flavour-mæssigt så gør han det ved at komme med opmuntrnede tilråb og den slags - istedet for et helligt lys, så siger and “Du kan godt klare det knægt”, og så har man det meget bedre. Det passer IMO ok i heroisk Sword & Sorcery.
Det nærmeste gruppen lige nu kommer en præst er Profeten Raham. Han er en Avenger, hvilket vil sige en slags guddommelig hævner, og rent regelteknisk er hans evner baseret på guddommelig magi. Men det er relativt nemt at reskinne det som god gammeldags fanatisme og galskab.
Men mht. monstre glæder jeg mig også lidt til at se hvad jeg kan finde på. Flodheste er sgu farlige bæster, men om de virker helt for frygtindgydende når man nu ‘kender’ dem, det er jeg lidt spændt på. På nogen måder ja, fordi man faktisk ved hvad de kan, og på andre måder er de måske ikke helt så fantastiske som de alligevel må være for en der ser dem første gang. Jeg mener, et næsehorn er sgu da et monster.
Johs said,
December 6, 2009 @ 8:20
Jeg synes næsehorn er vildt farlige - især hvis man beskriver deres kæmpe grå kroppes momentum, deres ildelugtende attitude og deres omfanget af deres voldsomme vrede i stedet for at blot at sige ”der står et farligt næsehorn”.
Men sådan er det jo altid. Mine warhammer spilpersoner kæmpende sidste spilgang imod en bunke skeletter, som jeg på ingen måde fik beskrevet særligt godt, så for mig føltes det ikke særlig uhyggeligt.
Johs said,
January 18, 2010 @ 1:20
Hov, hvor er indlæget?
nhb said,
January 18, 2010 @ 1:26
Tadaah - så er indlægget der igen. Nogle gange kommer der spam i dem og så forsvinder de.
Og jeg bekalger der ikke lige har været nogle opdate på det seneste, men der har været jul, og nu har jeg forfærdeligt travlt på arbejde :|
De 10 bedste rollespilsblogindlæg < Sort Forsyning said,
January 18, 2010 @ 1:32
[…] Nis’ Persiske Pirater – en efterspilsrapport fra første spilgang i Nis’ D&D kampagne (som pt. er væk?). […]