Archive for the 'Rollespil' Category

Flere uldne forretningsideer

Wednesday, October 31st, 2007

Vi er ikke helt på højde med bæredygtig prostution, men dagens indfald er:

Google vidnebeskyttelse: Det er mere eller mindre en kendsgerning at en større og større del af vores identitet flytter online, idet der er der vi køber ind, møder venner og bekendte, og muligvis også passer vores arbejde. Så står man pludselig i den situation at man skal bruge en ny identitet, er det af gode grunde også nødvendigt at omdanne sin online identitet.

Og hvem bedre til at hjælpe end det allestedsnærværende og hjælpsomme Google. De kan så et som ingenting ændre i diverse databser, og snart transformere din gamle onlinesignatur til en ny. Og det eneste de ønsker tilgengæld er, at de - som med alle andre services de stiller til rådighed - har lov til at bruge de indsamlede oplysninger til at forbedre og udvide deres forretning.

Salomons Segl: Rid som vinden

Wednesday, January 10th, 2007

Der er bestemt stadig et stykke vej hjem, men så vidt jeg selv kan bedømme så kan jeg godt nå det. Også selv om Blizzard i al deres nederdrægtighed har lagt fælder ud.

For dem der gerne vil følge med, så opdaterer jeg jo de forskellige sider nogenlunde løbende, men det er jo ikke lige til at se, så jeg kan afsløre at der i hvert fald er sket lidt med både spilpersoner og scenerne.

Salomons Segl: Op på hesten

Wednesday, January 3rd, 2007

Jeg har jo et scenarie jeg gerne vil have skrevet til Fastaval.

Desværre har jeg haft travlt med at flytte til København og starte på mit nye arbejde. Det er muligvis bare dårlige undskyldninger, men hvor om alting er havde jeg håbet at få indhentet noget af skrivningen i løbet af julen.

Men da jeg endelig nåede langt nok i juleprogrammet til at have noget tid til mig selv og til at skrive blev jeg prompte syg. Flere dårlige undskyldninger.

Men om undskyldningerne er dårlige eller ej, gør sådan set ikke den store forskel på at jeg først lige er kommet i gang med at skrive. Så i et forsøg på at motivere mig selv yderligere har jeg nu lagt det jeg har skrevet her de sidste to dage op, så alle kan se det og muligvis hjælpe mig lidt med at holde mig i gang.

Kommentarer og kritik er i hvert fald velkommen. Det samme er opmuntrende indlæg.

Salomons segl: Foromtale

Sunday, November 26th, 2006

Nu nærmer deadline for foromtaler sig jo, så jeg tænkte at jeg kunne køre en kort prøve her:

Genre: Pulp Adventure
System: Adventure! Regelkendskab ikke nødvendigt
Antal spillere: 5 og en spilleder
Forfatter: Nis Haller Baggesen

Scenariefakta:

Salomons segl er et action-eventyr, der vil egne for dem, der kan deres Indiana Jones, og har lyst til ligendende underholdning. Det bliver en rutschebanetur uden de store omveje, men med rigeligt plads til underholdende rollespil, hvis man er klar med sine pulp-klicheer og rappe oneliners. Adventure! reglerne vil mest blive brugt som illustration, men hvis man har lyst er der også plads til at rulle terninger.

Forfatterfakta:

Nis Baggesen er 28 og arbejder til dagligt med at lave computerspil hos IO. Han har spillet rollespil siden han var 7, og har været omkring den del forskellige ting. Selv om han har skrevet før, og været spilleder en del gange på Fastaval, så er det først nu har springer ud som Fastaval-forfatter. Men han ser frem til at bidrage til underholdningen.

Foromtale:

    Der kommer forhåbenligt også et billede

En overset souvenir

Frøken Templeton studerede den sære lille ring. Det var ikke noget hun umiddelbart kunne placere ud fra sine studier. “Fundet i Levant, står der!?! - Jeg må hellere spørge Professor Hunting, hvem der kunne være interesseret i den”.

og en gammel bog

“Halt!” - Rroaaaar - Jonathan Falkes motorcykel brølede, da han accelererede ud af Berlin. “Hvad Prof. Whitman skal med den førsteudgave ved jeg ikke, men selv jeg har sund sands nok til at vide at bøger ikke skal brændes. Nazister - jeg hader nazister!”

leder til en professors forsvinden

“Hmm - Seglet bekræfter Sir Bruces biografi…”
Bank, bank
“Suk. Hatteridge, se hvem …” - Crash! - “Hov, hvem er .. hjælp .. red bøgerne, Hatteridge”

og sender fem mennesker kloden rundt

“Afrika!”, gamle Felgate slog stolt ud med armen.
Bzzz - klask, “Afrika?”, spurgte Robert skeptisk.
“Mmmn ja, myggene er nok ikke det mest magiske. Men de blev altså også nævnt i min artikel - National Geographic prøver ikke at skjule noget.”

på et eventyr de aldrig havde drømt om.

Cyberpunk imagepleje

Monday, October 30th, 2006

Af og til går jeg og får nogle sære ideer, og nu har jeg fået et par stykker som jeg tænkte kunne være sjove at introducere i en Shadowrun-kampagne eller lignende. Om andre har lyst til at bruge dem ved jeg ikke, men jeg håber der måske er nogen der kan inspirere mig til yderligere smagløse koncepter.

Without further ado:

Bofors-Urtekram: Med de forfærdelige miljøproblemer det giver når depleted uranium projektiler eksploderer, og den udbredte tungmetal forurening som almindelig ammunition medfører, er det virkeligt på tide at våbenfabrikation får en bedre miljøprofil, og det er der BU kommer ind i billedet. Med alt fra miljøvenligt krudt til biologisk nedbrydelige landminer er BU på forkant med udviklingen. Som de selv siger: “We guarantee something will be pushing up daisies“.

Max Havelaar prostitution: Som en potentiel bruger af prostitution, har jeg tit følt at hele hvervet desværre havde alvorlige image problemer, der er med til at gøre det uattraktivt at benytte sig af deres produkt. Og det er der en satsning som Max Havelaar prostitution kan gøre en stor forskel. Ideen er ganske enkel. Når man har betalt for lille Tabitas skolegang siden hun var 6, kan hun så komme op og arbejde som ‘au-pair’ når hun er - skal vi sige - 15. Fordelen for dig som forbruger, er at du har et tættere forhold til Tabita, og du ved at dine penge går direkte til hende og hendes familie. Fordelen for Tabita er at hun dels får et kulturelt udvekslingsforløb ind i sin opvækst, og at hun ikke ender i en uheldig klientrolle hvor hun bare har modtaget almisser, men istedet indtræder i en meningsfyldt rolle på markedet, hvor hun selv har noget at tilbyde.

Så har jeg ikke lige flere ideer. Desværre er koblingen mellem genbrug og organdonation jo allerede sat i værk i den virkelige verden, så det er ikke så sjovt at sylte den for mere.

Solomons Segl (Possible spoilers)

Monday, October 9th, 2006

Det bliver så ‘Solomons Segl’, der hvis alt går vel bliver min debut på de skrå Fastavalbrædder. Så vidt jeg forstod på Johs var balkjole ikke påkrævet, men det kan da være at det betyder at jeg for en gangs skyld vil komme til banketten. Det betyder muligvis også at der vil ske lidt mere her på min blog, efterhånden som jeg løber ind i en skriveblokering og skal klage min nød et eller andet sted.

(Possible spoiler below)

For de nysgerrige kan jeg afsløre at den valgte synops lød:

Titel: Solomons Segl.

Plot: Hvis vi tager det i historisk kronologisk rækkefølge, så starter
det hele med at Kong Solomon ved at brug magisk metal han har fået fra
Dronningen af Saba, finder ud af hvordan han kan fange Djinn fra Det
Syngende Sands Ørken.

Da tempelridderne plyndrer Solomon Templet finder de en af disse fangne
djinn, som bliver doneret til paven. Den fangne djinn bliver en
væsentlig kilde til den katolske krikes succes, og Ordo Grigori
grundlægges for at beskytte den.

Som tempelriddernes arvtagere kender frimurerne imidlertid til spor af
den sære historie, og da James Bruce fandt Enochs Bog med den koptiske
udgave af historien om Solomon og Dronningen af Saba, begyndte de at
bore mere i grundlaget for den katolske kirkes succes.

Vi spoler nu frem til 1929, hvor karaktererne rodes ind i alt dette ved
at de får fat i James Bruces oprindelige oversættelse af Enochs Bog, der
indeholder spor til hele den mystiske historie. Jagten på Solomons Segl
går nu over stok og sten, mens de ages af katolske agenter, den
italienske hær og riddere fra Haile Silasis Solomon orden. Det hele
slutter naturligvis med et showdown omkring Solomons Selg - Alt efter
hvor langt det hele bliver, kan det så være i minerne i Ethiopien elelr
videre til den tabte Søjlernes By i den Arabiske Ørken.

Stemning/Tema: ‘Indiana Jones’-agtigt historisk mysterie og action
scenarie, med flittig brug af diverse historiske karakterer.

Spilpersoner: Ja, det er jo problemet. Mangler gode ideer til hvad en
hel gruppe skal bestå af, da den normale ‘Indiana Jones’-model jo kun
har en hovedperson og et par sidekicks. En spilleder.

System: Kunne godt forestille mig at bruge Adventure! - Pulp-udgaven af
Storyteller.

Inspiration: Indiana Jones, Relic Hunter, Tomb Raider, Peter Wimsey.

Flittige læsere af min blog, vil nok kunne se at ideen er kraftigt inspireret af kampagnen of ‘Arkæologen i Ethiopien’. Tyvstjålet for at være præcis. Men det er vel bare en slags playtest.

Fastaval, here I come

Saturday, October 7th, 2006

Her 1. oktober var der jo deadline på at indsende synopser til Fastaval, og denne gang tog jeg så mod til mig.

Hvis Johs og Mette vil have mig med, så bliver det første gang i 10 år, at jeg skal skrive et scenarie ned, så det er lidt intimiderende. Men de ønsker sig jo ofte nye forfattere, og nu hvor jeg ikke har Seed længere, så er der ligesom lidt mere energi til at lave andre ting.

Da jeg er et ubeslutsomt menneske, endte det med at jeg sendte de kære scenarieansvarlige tre synopser, og så må de selv rode med hvilken - hvis nogen - der kan være interessant i årets program. Ingen af dem er specielt nyskabende, og jeg har ingen ambitioner om forgyldte gipspingviner, men jeg har altid selv været stor tilhænger af Fastawood-modellen, og håber at en af mine ideer kan blive til noget solid underholdning.

Så nu venter jeg i spænding på at det bliver den 1. november, og jeg ved om jeg skal debutere. Gad vide om jeg skal ud og finde i balkjole i så fald?

Spilleder Con

Tuesday, May 30th, 2006

I forbindelse med RPGForum diskussionerne om fokus på indsatsen fra spillere og spilledere, har jeg et par gange kort nævnt ideen om en spillederfokuseret con (eller blot en spilblok). Siden ingen har kommenteret på ideen, tænker jeg at interessen må være så tilpas begrænset, at jeg ligeså godt kan rykke ideen her over på min blog. Så kan den hygge sig i fred her.

Ideen er i al sin enkelthed, at man istedet for at melde sig til et bestemt scenarie i en given blok, melder man sig til at spille med en bestemt spilleder. Og hvad skulle det smarte så være i det? Det smarte skulle være at bringe fokus på de ting spillederen går og laver.

Hovedformålet i det ville naturligvis være at jeg (som spilleder) kunne få mit navn i et con-program og blive lige så berømt som Palle Schmidt, uden at skulle bøvle med at skrive et scenarie eller arrangere en con.

Men en mulig sideeffekt kunne være at jeg dels skulle gøre mig bevidst hvordan jeg spilleder nu (for at kunne formulere en tillokkende spilleder intro, og få nogle disciple) og at jeg fra den base kunne arbejde på at gøre mig selv til en bedre spilleder (for bedre at kunne holde på de disciple jeg måtte have lokket til den første gang), ved at se på hvad andre spilledere går og laver.

Der ville naturligvis være visse logistiske udfordringer i at fordele tilmeldinger og den slags, al den stund at en spilleder typisk kun kan lede et hold per blok. Men det ville jeg nu tro man kunne finde ud af på en eller anden måde, hvis man synes det var positivt at lave et sådant fokus på spillederne.

Kampagne: Heinrich den Strålendes Arv

Thursday, May 25th, 2006

Så er jeg begyndt at dokumentere den første kampagne her på siden. Det drejer sig om den Warhammer kampagne jeg fortiden kører med Alex, Filippo og Anne.

Jeg har kun fået skitseret starten endnu, og da der som altid er en del løse tråde i mine kampagner er siden sikkert ret forvirrende for undenforstående, men spørgsmål og kommentarer er bestemt velkomne.

Nostalgien længe leve

Thursday, May 25th, 2006

Til årets Fastaval havde Claus Kiplev begået et Sværd og Trolddom scenarie kaldet Tilbage til Sortsand, som jeg meldte mig som spilleder på. Jeg kom desværre aldrig til at spille det, da spillerfrafaldet gjorde det mest fornuftigt at mit hold blev slået sammen med et andet.

Men som led i min forberedelse på dette scenarie kastede jeg mig dels over mine gamle Sværd og Trolddombøger (Specielt ‘Tyvenes By’ og ‘Tyvenes Lærling’, da scenariet jo skulle foregå i Sortsand), dels ud på internettet for at se hvad jeg kunne finde om de andre referencer i scenariet.

Der fandt jeg til min glæde ud af at det ikke kun er i Danmark at Sværd og Trolddom er blevet genoptrykt. Det er såmænd også sket i det store udland. Og når nu nostalgibølgen var igang, endte jeg også med at stryge forbi Amazon.co.uk. Så her i tirsdags droppede Return to Firetop Moutain ind af min brevsprække. Og til forskel fra Sebastian så kan jeg mærke der stadig er en plads til tåbelige vælg-selv-handlingen bøger i mit hjerte. Selvfølgelig er det ren nostalgi. Og gu’ fanden hvor er sproget dårligt. Og jo, Oblivion har nok et bedre interface, og federe grafik.

Men hvis man, som jeg, havde stor glæde af Sværd og Trolddom dengang man var i målgruppen, så synes jeg ikke at 60 kr. er dyrt for at være 10 år i et par timer. Min eneste skuffelse er at jeg endnu ikke er stødt ind i en urimeligt tilfældig dødsfælde, bare fordi jeg gik til højre, hvor jeg skulle være gået til venstre. Og jeg glæder mig meget til at det sidste bind af ‘Sagaen om Den Magiske Krone’ kommer her om et par dage, så jeg endelig kan få afsluttet den historie, som Borgen var grov nok til at droppe efter tre bind.