Ludofex

Det tager jo lidt tid at arrangere så jeg kunne forestille mig at det
er der I er den lørdag hvor der bliver brudt ind i hotelværelset.
Whitman tilbringer igen en del tid sammen med en af kuratorerne, og
ikke specielt lang tid med at studere det originale dokument. Sarah
kan godt få lov til at låne bogen til sammenlining så længe de
alligevel skal snakke, og det lykkes da at få lidt ud af det.

Sarah kan jo (Så vidt jeg husker) hverken ge’ez eller nogle andre
afrikanske sprog (Jeg antager at ge’ez er et afrikansk sprog, da James
Bruce havde dem med fra Etiopien), så hun kan jo ike ligefrem
sammenligne teksten. Det virker dog som om at oversættelsen har den
rigtige længde, afsnits inddeling etc. så der er ikke umiddelbart
noget mærkeligt at se. Versene er dog arrangeret lidt anderledes, men
umiddelbart kan det nemt forklares med forskelle på de to sprog.

> En udgave af
> Richard Laurence oversættelsen ville ogsaa vaere rart - for at have
> noget at sammenligne med.
>
Jeg går ud fra at Sarah har været ude at købe sin Richard Laurence
udgave på før besøget på British Museum. Det var ikke specielt
kompliceret at finde en, men det krævede da at besøge et par
forskellige (som oftest hjælpsomme, men Hammersfield Old Books er ikke
et sted hun har tænkt sig at besøge igen) antikvarer, og det er nok
også en af de dyrere bøger (Med mindre hun da samler bøger) Sarah har
købt. Det umiddelbare indtryk af at sammenligne den ukendte
oversættelse med RL udgaven, er at RL udgaven er noget klarere, eller
ihvertfald ere ‘bibelsk’ i sit ord valg. Om det så blot skyldes at
Richard Laurence var end bedre oversætter end den ukendte forfatter,
eller at den ukendte forfatter har haft en grund til at være mere
kringlet et uklart.

> > (Du må forøvrigt gerne sige om du helst vil have at jeg som ovenfor
> > med det samme skriver hvad der kan komme ud af at undersøge sagerne,
> > eller om du helst vil have at jeg ikke afslører for meget af gangen)
> Det har vaeret fint som det har virket indtil videre.

Så fortsætter jeg bare i samme stil. Men kom endelig med kommetarer
og/eller ideer.
>
> Med hensyn til sociale arrangementer lyder det spaendende at moedes
> med folk fra Royal Geographical Society. Sarah kvalificerer muligvis
> ikke som en eventyrlysten kvinde endnu, men efter moedet med Mr.
> Bertram er hun om muligt endnu mere ivrig efter at moede veluddanede
> og interessante mennesker. (Mulige kontakter til hendes senere
> karriere - skader aldrig naar man er kvinde i en mandeverden. Og hvis
> de har moedt hende og fundet hende fornuftig er der bedre grobund for
> senere udveksling af hjaelp)

RGS er har ihvertfald nogle imponerende rammer, og en hyggelig - omend
nok noget herreklub agtig - atmosfære. Siden hun allerede har mødt
Bertram Thomas kan hun nærmest ikek undgå at blive introduceret til
hans kreds, og der er det store samtale (som tidligere nævnt) emne
hans forestående ‘kapløb’ med St.-John Philby. ‘The Empty Quarter’ som
ørkenen med det syngende sand også bliver kaldt er bestemt ikke nogen
lille udfording. De der ikke skal med er dog ikke sene til at påpege
at det jo trodsalt ikek er nogen polar ekspedition - For sel om der
muligvis aldirg har været et civiliseret menneske derude, så er der
dog beduiner der har krydset Rub’al-Khali i generationer.

Sarah møder naturligvis også en masse andre mennesker men det er svært
at holde rede i dem alle.

> Et enkelt almindeligt bal eller to vil nok heller ikke vaere skidt -
> jeg tror godt Sarah Elizabeth kan lide at danse. Baade selskabsdans og
> jazz.

Et bal ved jeg ikke om det er så nemt lige at klare. Det skulel dat
være hvis noget famille eller nogen af din mors bekendtskaber skulel
inviterere i anledning af at Sarah er i ‘The Old World’. Jazz er det
derimod rimeligt nemt at finde - Det er tilsyneladende blevet
eksportere med stor success.

(Bands fra perioeden - http://www.redhotjazz.com/bands.html)
>
> Paa bogauktionen har jeg helt sikkert studeret hele kataloget for
> torsdagens auktion, og hvis der er andre ting der fanger min interesse
> vil jeg gerne blive og se hvad de kommer til at koste. Naar man
> taenker paa sager der er steder som Daniel Jacksons kontor har han vel
> anskaffet alle sagerne et eller andet sted fra :-)

Det er de jo nok. Som nævnt er Bloomsburys kun en bogauktion, så det
er nok ikke der du finder de mest visuelt imponerende ting. Jeg har
ikke tænkt over flere spændende bøger, men hvis du synes at der er
noget Sarah skal finde, så skal du bare foreslå det.
>
> Hun vil nok godt spoerge paa auktionen hvem italieneren var - mest af
> nysgerrighed, og ogsaa lidt fordi Professor Whitman er saa
> hemmelighedsfuld om hele affaeren.

Der er ikke umiddelbart nogen på auktionen der kender ham, men hvis
hun graver lidt så kan Sarah nok finde nogen der havde snakket lidt
med ham inden selve auktionen. Han hedder Giordano Bruno, var
tilsyneladende en ægte italiener. Ikke specielt glad for Mousollini,
såvidt man kunen bedømme ud fra høflig konversation, men lykkeligvis
heller ikek en af de kommunister der ellers plager landet. Sarah
bemærkede muligvis også at han havde en rosenkrans, som han brugte til
at signalere sine bud med. Han forsvandt kort efter at have tabt
auktionen, så Sarah havde ikke den store mulighed for selv at tale med
ham efter hun fandt ud af han også var interesseret i lot 16 - Men
hvis du har lyst må hun gerne have talt med ham før.

At finde ud af hvem han prøvede at komem i kontakt med for at skaffe
flere penge, eller hvem han var sendt i byen af (Nok en og samme
person) vil kræve mere detektivabejde, så det forventer jeg ikke at
hun har begivet sig ud i.

> Jeg tror ikke jeg realistisk kan sige at hun overvejer at hun kunne
> blive skygget paa vej hjem - men maaske begynder hun at taenke i den
> slags baner efter fredagens indbrudforsoeg. Hun bliver helt sikkert
> ogsaa mere forsigtig med sine ejendele og eventuelle sager hun koebte
> paa auktionen.

Ok. Du skal nok komme videre fra London i weekenden.

Reply Forward

Nis Haller Baggesen
to Terese
More options 4/3/05
> Ok. Du skal nok komme videre fra London i weekenden.

Nu har jeg jo lovet at du nok skulle komme videre, så her kommer en
hurtig mail så du i det mindste har noget at bygge på.

Efter indbruddet er Whitman naturligvis noget oprevet, og efter lang
tids vandren rundt i hotelværelset beslutter han sig for endelig at
sætte Sarah ind i sagernes rette sammenhæng.

Professoren og den kurator han mødtes med på British Museum er
frimurere. Det er ikke i sig selv så overraskende - Din far er sikkert
også med i en eller anden loge. Det meste af det de foretager sig er
det sædvanlige velgørenhed og networking, og ikke noget specielt
mystisk. Men med hans historiske baggrund har Whitman naturligvis ikke
kunne lade være med at prøve at undersøge selskabets historie.

Blandt de mange fascinerende krinkelkroge der er i Frimurernes
historie, har Whitman specielt hæftet sig ved hvorledes de blev
arvtagere til kong Solomons visdom. Først blot ved at påtage sig de
ritualer som kirken uddelegerede til de forskellige laug i
middelalderen, siden ved selv at grave dybere i historien.

James Bruce var også frimurer, og overleveringen havde det at han var
på jagt efter kilden til Solomons rigdom, da han var på sin rejse til
Abyssinien (Det hedder Etiopien nu,men det er ikke så lang tid siden
det har skiftet navn, så Whitman kalder det Abyssinien - Se iøvrigt
http://www.lib.msu.edu/coll/main/maps/mapscan/AFthumbs.html). Den
historie havde Whitman ikke haft megen grund til at tillægge nogen
synderlig værdi, indtil han fornylig fik af vide af hr. Rawlings
(Kuratoren), at der tilsyneladende fandtes en original engelsk udgave
af Enochs bog skrevet af James Bruce selv. Af ren professionel
nysgerrighed måtte han naturligvis have fat i den, men gik lidt stille
med dørerne, da det ikke ville pynte på hans professionelle omdømme at
være på jagt efter kong Solomons miner.

Han havde ikke forestillet sig at andre ville have nogen synderlig
interesse i den bog, men indbrudet og din overbudskamp på auktionen i
Bloomsbury har overbevist ham om at der må være mere kød på historien
end han først havde antaget. Hvem der også er efter bogen ved han
ikke, men fanden tage ham om han så har tænkt sig at lade det ligge.

Men han er jo en gammel mand, så han håber at han kan overtale Sarah
til at være den der drager ud i verden for at se hvor James Bruce
egentlig har været. Det vil være noget af et eventyr, selv hvis I ikke
finder Solomons skatte. Han forventer selvfølgelig regelmæssige
telegrammer, men til gengæld skal han nok stå for at forklare
situationen for hendes forældre.

Han ved ikke helt hvor I skal starte, men det virker som en god ide at
få Sarah og bøgerne væk fra London og dem der er efter dem, og han har
en bekendt i Marsaille som har været rundt i Afrika før. Så hvis Sarah
ikke har nogen protester vil han foreslå at hun besøger ham. En lille
uskyldig tur til Frankrig kan hendes mor da ikek have noget imod.

Reply Forward

Terese Damhøj Andersen
to me
More options 4/4/05
Kong Salomons Miner! Sarah er en smule skeptisk, men viser det bestemt
ikke overfor Professoren. En rejse til Marsaille og potentielt Afrika
lyder alt for spaendende til at gaa glip af.
Og selv hvis det viser sig at vaere en roeverhistorie saa vil hun dog
stadig have eftergjort James Bruces rejse i det mindste.
Saa foerste punkt paa dagsordenen - udover at komme ud af London - maa
vaere at laese mere om James Bruces liv or faerd i Afrika.
Det gaar nok hurtigt op for Sarah at dette kan blive en laengere tur:
http://www.answers.com/topic/james-bruce
… manden har rejst mange steder :-)

Med sig paa rejsen til Marsaille bringer Sarah om muligt en kopi af
“Travels to Discover the Source of the Nile” og ogsaa gerne “Travels
in the Footsteps of Bruce”.
Det maa vaere foerste skridt til at eftergoere hans rejse.

Derudover bliver forskelle mellem James Bruces oversaettelse og den
normale af Enochs Bog nok ogsaa endnu mere interessante at lede efter
- mandens personlighed taget i betragtning skulle man tro at han ikke
har kunnet lade vaere med at skrive om det, omend skjult, saafremt han
faktisk fandt noget som Kong Salomons Miner.

Forberedelser til rejse i Afrika har Sarah ikke saa store
forudsaetninger for, saa de udskydes til hun har moedt og raadslaaet
med Professorens bekendte i Marsaille.
Da hun ikke er specielt rolig efter indbruddet gaar jeg ud fra at de
faar bestilt plads til hende i toget til Marsaille hurtigst muligt.

(Jeg ved ikke om du har fundet gode bidder af hans bog - jeg fandt et
her:http://www.iras.ucalgary.ca/~volk/sylvia/Bruce.htm Det lyder i
sandhed som en roeverhistorie :-) )

Saafremt Professoren vil tage sig af at snakke med hendes foraeldre
vil Sarah noejes med at skrive til sin lillesoestern inden hun drager
afsted.

Derudover: Hvis Professoren paa den ene eller anden maade skulle faa
viden eller have gaet paa hvem der var efter bogen maa han meget gerne
viderekommunikere det - det er nemmere at se sig for hvis man ved hvem
man skal se efter.

Hov, tiden loeber, jeg skal til dans.

((()))

Terese

Reply Forward

Nis Haller Baggesen
to Terese
More options 5/1/05
On 4/4/05, Terese Damhøj Andersen
wrote:
> Kong Salomons Miner!

Ikke så højt! Desuden så var det ‘kilden til Kong Salomons rigdom’ der
blev talt om. Det er jo ikke sikkert at der er tale om egentlige miner
vel.

> Sarah er en smule skeptisk, men viser det bestemt
> ikke overfor Professoren. En rejse til Marsaille og potentielt Afrika
> lyder alt for spaendende til at gaa glip af.
> Og selv hvis det viser sig at vaere en roeverhistorie saa vil hun dog
> stadig have eftergjort James Bruces rejse i det mindste.
> Saa foerste punkt paa dagsordenen - udover at komme ud af London - maa
> vaere at laese mere om James Bruces liv or faerd i Afrika.
> Det gaar nok hurtigt op for Sarah at dette kan blive en laengere tur:
> http://www.answers.com/topic/james-bruce
> … manden har rejst mange steder :-)
>
> Med sig paa rejsen til Marsaille bringer Sarah om muligt en kopi af
> “Travels to Discover the Source of the Nile” og ogsaa gerne “Travels
> in the Footsteps of Bruce”.
> Det maa vaere foerste skridt til at eftergoere hans rejse.

De er nok ikke nødvendigvis helt nemme at finde, så Sarah begynder nok
at blive et kendt ansigt hos Londons antikvarer.
>
> Derudover bliver forskelle mellem James Bruces oversaettelse og den
> normale af Enochs Bog nok ogsaa endnu mere interessante at lede efter
> - mandens personlighed taget i betragtning skulle man tro at han ikke
> har kunnet lade vaere med at skrive om det, omend skjult, saafremt han
> faktisk fandt noget som Kong Salomons Miner.

Det er Professor Whitman også ganske overbevist om. Af samme grund får
I (På trods af at det nok ikke er så godt for bogen) lavet en kopi af
bogen (Fotokopimaskinen blev opfundet i 1907), så han også kan læse
bogen selv om du tager den med. (Hmm - Det er nok Sarah der får
kopierne egentlig).
>
> Saafremt Professoren vil tage sig af at snakke med hendes foraeldre
> vil Sarah noejes med at skrive til sin lillesoestern inden hun drager
> afsted.

Whitman skal gerne tage sig af at snakke med dine forældre - Men det
lader dog ikek til at være noget han har noget hastværk med.
>
> Derudover: Hvis Professoren paa den ene eller anden maade skulle faa
> viden eller have gaet paa hvem der var efter bogen maa han meget gerne
> viderekommunikere det - det er nemmere at se sig for hvis man ved hvem
> man skal se efter.
>
Det lover Whitman at han nok skal gøre, omend han da håber at der bare
var tale om et mærkeligt sammentræf.

> Forberedelser til rejse i Afrika har Sarah ikke saa store
> forudsaetninger for, saa de udskydes til hun har moedt og raadslaaet
> med Professorens bekendte i Marsaille.
> Da hun ikke er specielt rolig efter indbruddet gaar jeg ud fra at de
> faar bestilt plads til hende i toget til Marsaille hurtigst muligt.

Der er ikke de store problemer med at få bestilt en rejse til
Marsaille, og Sarah bliver hurtigt sendt afsted. I Paris modtager hun
et telegram fra Whitman hvor han fortæller at han tror han bliver
forfulgt. Så vidt han har kunnet bedømme er det en ung italiensk mand
der er tale om, men han har ikke kunne få et godt blik på ham. Det er
ihvertfald ikke en han kan huske at have mødt eller set før (Men
Professoren har ikke altid den bedste hukommelse for unge mennesker).

Efter den besked holder Sarah selvfølgelig ekstra øje på resten af
turen, men hun ser ikke umiddelbart nogen mistænkelige italienere. Det
meste af turen fra Paris til Marsaille tilbringer hun i kupe med en
ældre fransk handelsrejsende og en venlig men svært forståelig nonne.

På banegården i Marsaille bliver Sarah modtaget af en solbrændt
lyshåret smilende ung (29-30 år) mand. Han præsenterer sig som Jaques
Mallard, og er søn af Whitmans ven George Mallard. Professoren har
naturligvis skrevet i forvejen, og famillien Mallard var vældigt glade
for at høre fra ham, og ganske positivt stemt over at få Sarah på
besøg.

Ud over hvad der ellers sker i Marsaille, så er der naturligvis en
rejse der skal planlægges. George bliver naturligvis noget overrasket
over det eventyr du skal ud på (Jeg ved ikke hvor meget du fortæller -
professoren har tilsyneladende ikke fortalt det store). Han kan dog
selv fortælle om en eventyr han og Whitman var ude på kort efter den
Spansk-Amerikanske krig i 1898. George er ikke selv klar på sådan et
eventyr igen, men hvor rask du end er så kan man jo ikke lade en ung
dame rejse helt alene, og Jaques tilbyder relativt hurtigt at rejse
med. Han er heller ikke uden erfaring mht. Afrika da han har været
udstationeret som officer på i Algier og Belgisk Congo.

Abyssinien er der dog ingen af de to der har været i, og der er heller
ikke nogen af dem der taler amharisk - Jaques kan dog et par fraser på
Kiswangali. Abyssien er det eneste rigtigt selvstændige område i
Afrika (På dette tidspunkt er det faktisk ikke nogens koloni - Det
bliver dog snart indtaget af Italien, men det ved I jo ikke), så det
er lidt uklart hvilken vej det er mest hensigtsmæssig at rejse derind.

Umiddelbare muligheder er: Til (Britisk) Ægypten, lang Nilen til
Nubien og derfra videre til Abyssien. Det svarer nogenlunde til en del
af Bruces udrejse. Alternativt til (Fransk) Algier og direkte over
Sahara, hvilket svarer nogenlunde til Bruces hjem rejse. og endelig er
der muligheden for at tage til (Italiensk) Somaliland, hvilket er den
tur der vil kræve kortest rejse over land. Jaques er ikke umiddelbart
den store fortaler for turen gennem Sahara, men det er i det store
hele op til Sarah. Alle områderne er relativt fredelige for tiden.
Læsning af Bruces bøger giver ikke umiddelbart den store hjælp - Han
har jo været over det hele, så hvor han kunne have fundet noget er jo
ikke helt klart. Jaques er ikke meget for at læse rejsebeskrivelser -
Han vil hellere rejse selv - men kaster sig istedet over ‘Varthek’ og
‘Tusnd og En Nat’. Det er dog nok mest for underholdningens skyld.

Der ud over skal der naturligvis købes noget ordenligt rejsetøj etc.
til Sarah. På en af turerne i byen, er Sarah ret overbevist om at hun
ser hende nonnen fra toget, men på den anden side er hun jo ikke vant
til helt så mange nonner som der trodsalt er i Frankrig. Det meste i
proviant og den slags skal dog først anskaffes når I når til Afrika -
Der skal dog skaffes en anseelig sum rede penge og ting man kan købslå
med, for det er ikke så nemt at komme i banken.

George prøver også diskret at finde ud af hvordan Sarah har det med
våben, ridning og anden fysisk udfoldelse. For man skal være forberedt
på lidt af hvert i Afrika.

Reply Forward

Terese Damhøj Andersen
to me
More options 5/11/05
Det er fint med Sarah at professoren ikke har travlt medat kontakt
hendes forældre - jo længere afsted på sin rejse hun er, jo mindre
sandsynlig er hendes Mors vellykkede indblanding.

Hun holder nok sine kort ganske tæt til kroppen i forhold til både
George og Jacques Mallard indtil de er afsted. Professorens ven er
sikkert pålidelig nok, men jo færre der ved hvor de skal hen, jo færre
kan følge efter.
Hun vil også meget gerne se Jacques lidt an først - vil han synes det
er en håbløs og fjolletide, eller kan han også mærke eventyret kalde?
Selv hvis de intet fnder er selve rejsen ikke noget ringe eventyr - i
hvert fald ikke for Sarah. Den unge Mr. Mallard er muligvis så erfaren
en herre at den for ham ikke har nogen videre tiltrækning.
Sarah ser frem til at rejse uden chaperone. Ikke at hun har upassede
hensigter, men hun håber at uden en sludrende og overbeskyttende tante
eller guvernante vil Jacques Mallard gemme at hun er en ung dame og
opfatte hende som den (intelligente) videnskabsmand (!) hun er.

Jeg tror Sarah foretrækker rejseruten til Egypten, ned langs Nilen til
Nubien og derfra videre til Abyssinien. Egypten lyder bestemt
spændende! Og hun foretrækker at følge Bruces udrejse - at se tingene
i samme rækkefølge og fra samme retning som ham vil muligvis gøre det
nemmere at gøre samme ting, ræsonnementer og opdagelser..

Såfremt der er mulighed for det vil Sarah meget gerne hyre en tolk, da
hverken hun eller Mr. Mallard taler amharisk.
… I grunden er han vel en Monsieur og ikke en Mr, hvis han er franskmand ;-)
Endvidere vil hun gerne hyre tolken så tidligt som muligt rejsen, så
de begge har en chance for at lære et par brokker undervejs.

Sarah vil studere rejsebeskrivelserne nøjere, og forsøge at tegne
forskellige muligheder og overslag ind på kort, for bedre at kunne
overskue de forskellige gæt på hvad James Bruces rejsevej var.

Med hensyn til nonnen i toget (og måske igen i Marsailles) og den unge
italiener: Hvilken slags nonne? Katolsk? Græsk? Russisk? Koptisk? Og
fra hvilken orden? Hun ser godt efter da hun ser hende igen i byen, så
hun vil kunne genkende hende en anden gang.
Endvidere vil hun forsøge at tegne både nonnen og den unge italienske
mand så Jacques også kan se efter og genkende dem. En af fordelene ved
både at være en veluddanet ung dame og arkæolog af profession er
ganske gode og veltrænede tegneevner :-)

Med hensyn til afrikanske strabadser:
Som jeg vidst skrev tidligere har Sarah redet på jagt med sin Far så
hun kan i hvert fald bruge en riffel. Såfremt hendes kunnen lader sig
overføre til pistoler vil hun bestemt gerne bære en sådan - hun bryder
sig ikke om at vide at hun bliver forfulgt - hvad mon forfølgeren har
i sinde?
Og såfremt de finder noget er hun bestemt klar til at forsvare det så
pengegrådige eksistenser ikke stikker af med uvurderlige historiske
artefakter der retteligen hører hjemme i et museum.
Hun kan helt sikkert ride og sikkert spille tennis eller andre
sportsgrene der er passende for unge damer. Derimod har hun næppe
nogen erfaring med telte, udendørs overnatninger, at være uden moderne
bekvemmeligheder. Hun er klar til at lære, men det lader sig nok ikke
fornægte at hun har levet et beskyttet overklasseliv indtil. Måske
pånær en udgravning i ny og næ - omend de på dette tidspunkt nok
foregik i fin civiliseret kolonistil ;-)

Nu skal jeg i seng klokken blev pludselig over ti. Hav en god onsdag -
min var i hvert fald ikke så tosset.

Mange kram

Terese

On 5/2/05, Nis Haller Baggesen wrote:
> On 4/4/05, Terese Damhøj Andersen
wrote:
> > Kong Salomons Miner!
>
> Ikke sÃ¥ højt! Desuden sÃ¥ var det ‘kilden til Kong Salomons rigdom’ der
> blev talt om. Det er jo ikke sikkert at der er tale om egentlige miner
> vel.
>
> > Sarah er en smule skeptisk, men viser det bestemt
> > ikke overfor Professoren. En rejse til Marsaille og potentielt Afrika
> > lyder alt for spaendende til at gaa glip af.
> > Og selv hvis det viser sig at vaere en roeverhistorie saa vil hun dog
> > stadig have eftergjort James Bruces rejse i det mindste.
> > Saa foerste punkt paa dagsordenen - udover at komme ud af London - maa
> > vaere at laese mere om James Bruces liv or faerd i Afrika.
> > Det gaar nok hurtigt op for Sarah at dette kan blive en laengere tur:
> > http://www.answers.com/topic/james-bruce
> > … manden har rejst mange steder :-)
> >
> > Med sig paa rejsen til Marsaille bringer Sarah om muligt en kopi af
> > “Travels to Discover the Source of the Nile” og ogsaa gerne “Travels
> > in the Footsteps of Bruce”.
> > Det maa vaere foerste skridt til at eftergoere hans rejse.
>
> De er nok ikke nødvendigvis helt nemme at finde, så Sarah begynder nok
> at blive et kendt ansigt hos Londons antikvarer.
> >
> > Derudover bliver forskelle mellem James Bruces oversaettelse og den
> > normale af Enochs Bog nok ogsaa endnu mere interessante at lede efter
> > - mandens personlighed taget i betragtning skulle man tro at han ikke
> > har kunnet lade vaere med at skrive om det, omend skjult, saafremt han
> > faktisk fandt noget som Kong Salomons Miner.
>
> Det er Professor Whitman også ganske overbevist om. Af samme grund får
> I (På trods af at det nok ikke er så godt for bogen) lavet en kopi af
> bogen (Fotokopimaskinen blev opfundet i 1907), så han også kan læse
> bogen selv om du tager den med. (Hmm - Det er nok Sarah der får
> kopierne egentlig).
> >
> > Saafremt Professoren vil tage sig af at snakke med hendes foraeldre
> > vil Sarah noejes med at skrive til sin lillesoestern inden hun drager
> > afsted.
>
> Whitman skal gerne tage sig af at snakke med dine forældre - Men det
> lader dog ikek til at være noget han har noget hastværk med.
> >
> > Derudover: Hvis Professoren paa den ene eller anden maade skulle faa
> > viden eller have gaet paa hvem der var efter bogen maa han meget gerne
> > viderekommunikere det - det er nemmere at se sig for hvis man ved hvem
> > man skal se efter.
> >
> Det lover Whitman at han nok skal gøre, omend han da håber at der bare
> var tale om et mærkeligt sammentræf.
>
> > Forberedelser til rejse i Afrika har Sarah ikke saa store
> > forudsaetninger for, saa de udskydes til hun har moedt og raadslaaet
> > med Professorens bekendte i Marsaille.
> > Da hun ikke er specielt rolig efter indbruddet gaar jeg ud fra at de
> > faar bestilt plads til hende i toget til Marsaille hurtigst muligt.
>
> Der er ikke de store problemer med at få bestilt en rejse til
> Marsaille, og Sarah bliver hurtigt sendt afsted. I Paris modtager hun
> et telegram fra Whitman hvor han fortæller at han tror han bliver
> forfulgt. Så vidt han har kunnet bedømme er det en ung italiensk mand
> der er tale om, men han har ikke kunne få et godt blik på ham. Det er
> ihvertfald ikke en han kan huske at have mødt eller set før (Men
> Professoren har ikke altid den bedste hukommelse for unge mennesker).
>
> Efter den besked holder Sarah selvfølgelig ekstra øje på resten af
> turen, men hun ser ikke umiddelbart nogen mistænkelige italienere. Det
> meste af turen fra Paris til Marsaille tilbringer hun i kupe med en
> ældre fransk handelsrejsende og en venlig men svært forståelig nonne.
>
> På banegården i Marsaille bliver Sarah modtaget af en solbrændt
> lyshåret smilende ung (29-30 år) mand. Han præsenterer sig som Jaques
> Mallard, og er søn af Whitmans ven George Mallard. Professoren har
> naturligvis skrevet i forvejen, og famillien Mallard var vældigt glade
> for at høre fra ham, og ganske positivt stemt over at få Sarah på
> besøg.
>
> Ud over hvad der ellers sker i Marsaille, så er der naturligvis en
> rejse der skal planlægges. George bliver naturligvis noget overrasket
> over det eventyr du skal ud på (Jeg ved ikke hvor meget du fortæller -
> professoren har tilsyneladende ikke fortalt det store). Han kan dog
> selv fortælle om en eventyr han og Whitman var ude på kort efter den
> Spansk-Amerikanske krig i 1898. George er ikke selv klar på sådan et
> eventyr igen, men hvor rask du end er så kan man jo ikke lade en ung
> dame rejse helt alene, og Jaques tilbyder relativt hurtigt at rejse
> med. Han er heller ikke uden erfaring mht. Afrika da han har været
> udstationeret som officer på i Algier og Belgisk Congo.
>
> Abyssinien er der dog ingen af de to der har været i, og der er heller
> ikke nogen af dem der taler amharisk - Jaques kan dog et par fraser på
> Kiswangali. Abyssien er det eneste rigtigt selvstændige område i
> Afrika (PÃ¥ dette tidspunkt er det faktisk ikke nogens koloni - Det
> bliver dog snart indtaget af Italien, men det ved I jo ikke), så det
> er lidt uklart hvilken vej det er mest hensigtsmæssig at rejse derind.
>
> Umiddelbare muligheder er: Til (Britisk) Ægypten, lang Nilen til
> Nubien og derfra videre til Abyssien. Det svarer nogenlunde til en del
> af Bruces udrejse. Alternativt til (Fransk) Algier og direkte over
> Sahara, hvilket svarer nogenlunde til Bruces hjem rejse. og endelig er
> der muligheden for at tage til (Italiensk) Somaliland, hvilket er den
> tur der vil kræve kortest rejse over land. Jaques er ikke umiddelbart
> den store fortaler for turen gennem Sahara, men det er i det store
> hele op til Sarah. Alle områderne er relativt fredelige for tiden.
> Læsning af Bruces bøger giver ikke umiddelbart den store hjælp - Han
> har jo været over det hele, så hvor han kunne have fundet noget er jo
> ikke helt klart. Jaques er ikke meget for at læse rejsebeskrivelser -
> Han vil hellere rejse selv - men kaster sig istedet over ‘Varthek’ og
> ‘Tusnd og En Nat’. Det er dog nok mest for underholdningens skyld.
>
> Der ud over skal der naturligvis købes noget ordenligt rejsetøj etc.
> til Sarah. PÃ¥ en af turerne i byen, er Sarah ret overbevist om at hun
> ser hende nonnen fra toget, men på den anden side er hun jo ikke vant
> til helt så mange nonner som der trodsalt er i Frankrig. Det meste i
> proviant og den slags skal dog først anskaffes når I når til Afrika -
> Der skal dog skaffes en anseelig sum rede penge og ting man kan købslå
> med, for det er ikke så nemt at komme i banken.
>
> George prøver også diskret at finde ud af hvordan Sarah har det med
> våben, ridning og anden fysisk udfoldelse. For man skal være forberedt
> på lidt af hvert i Afrika.
>

Reply Forward

Nis Haller Baggesen
to Terese
More options 5/15/05
On 5/11/05, Terese Damhøj Andersen
wrote:
> Det er fint med Sarah at professoren ikke har travlt medat kontakt
> hendes forældre - jo længere afsted på sin rejse hun er, jo mindre
> sandsynlig er hendes Mors vellykkede indblanding.

Så er det jo godt at professoren er omtrent ligeså nervøs for at
fortælle Sarahs mor om misæren, som Sarah er.
>
> Hun holder nok sine kort ganske tæt til kroppen i forhold til både
> George og Jacques Mallard indtil de er afsted. Professorens ven er
> sikkert pålidelig nok, men jo færre der ved hvor de skal hen, jo færre
> kan følge efter.

Det er korrekt. Men som tidligere nævnt, så kan det blive lidt svært
at forklare en tur til Ethiopien udelukkende med pludselig rejselyst.
Så jeg vil gerne høre lidt mere om præcis hvad hun fortæller. Du kan
nok regne med at Jaques og George fortæller hinanden det meste, med
mindre hun på en elelr anden måde overbeviser en af dem om at holde
ting hemmelige.

> Hun vil også meget gerne se Jacques lidt an først - vil han synes det
> er en håbløs og fjolletide, eller kan han også mærke eventyret kalde?
> Selv hvis de intet fnder er selve rejsen ikke noget ringe eventyr - i
> hvert fald ikke for Sarah. Den unge Mr. Mallard er muligvis så erfaren
> en herre at den for ham ikke har nogen videre tiltrækning.

Jaques har jo som nævnt været i Afrika før, så det er naturligvis ikke
helt nyt for ham. Det har dog altid været i embeds medfør, så det er
stadig noget af et eventry at tage afsted helt alene, og han er ikke
typen der siger nej til en udfordring.

> Sarah ser frem til at rejse uden chaperone. Ikke at hun har upassede
> hensigter, men hun håber at uden en sludrende og overbeskyttende tante
> eller guvernante vil Jacques Mallard gemme at hun er en ung dame og
> opfatte hende som den (intelligente) videnskabsmand (!) hun er.
>
Så må jeg jo sørge for at der bliver mulighed for at hun kan
demonstrere sine evner. I den forbindelse så bærer hendes studier af
Enoch bog endelig frugt. James Bruce udgaven (Som hun og professoren
kalder den ukendte engelske oversættelse) indeholder nogle der
omhandler en konge ved navn Menelik, og er tilsyneladende en del
senere end selve Enochs bog. Der er muligt at de er udeladt af Richard
Laurence oversættelse alene fordi de ikke tilhørte det samme værk.

Fra sine studier af Tusind og En Nat lærer Jaques (Ud over en del om
sex - Det er trodsalt den oprindelige Francis Burton udgave og ikke en
af de senere nedtonede udgaver) at Solomon (Elelr Suleyman, som han
hedder i den udgave) var djinnenes betvinger, og omvendte en del a dem
til gode muslimer. Måske ikke helt relevant, men Jaques bemærker at
det jo får Minerne til at lyde helt logiske og realistiske.

> Jeg tror Sarah foretrækker rejseruten til Egypten, ned langs Nilen til
> Nubien og derfra videre til Abyssinien. Egypten lyder bestemt
> spændende! Og hun foretrækker at følge Bruces udrejse - at se tingene
> i samme rækkefølge og fra samme retning som ham vil muligvis gøre det
> nemmere at gøre samme ting, ræsonnementer og opdagelser..

Så turen lyder noget i retningen af Alexandria, Thebes, op ad den Blå
Nil, lidt videre af den Hvide Nil, og ind i Ethiopien med kurs mod
Gondar. Vil Sarah og Jaques følge den helt rigtige href="http://en.wikipedia.org/wiki/James_Bruce">rute skal de også
frem og tilbage over det Røde Hav, men det ved jeg ikke om du finder
nødvendigt.

Den umiddelbart mest direkte rute er med tog til Napoli og derfra med
skib til Alexandria. Ad den vej er der ikke nogen umiddelbare
problemer i at skaffe de nødvendige visa etc. Men hvis Sarah ønsker at
rejse på en mindre turistet måde (Fx for at gøre det sværere for evt.
forfølgere) må du jo sige til. Jaques militære kontakter kan muligvis
bruges til et eller andet, hvis han kan overbevises om at det er
nødvendigt.

Du skal endelig være meget velkommen til at beskrive Sarahs tur,
ihvertfald så langt som til Ægypten.
>
> Såfremt der er mulighed for det vil Sarah meget gerne hyre en tolk, da
> hverken hun eller Mr. Mallard taler amharisk.
> … I grunden er han vel en Monsieur og ikke en Mr, hvis han er franskmand ;-)
> Endvidere vil hun gerne hyre tolken så tidligt som muligt rejsen, så
> de begge har en chance for at lære et par brokker undervejs.
>
Det bliver nok ikke nemt at finde en tolk der taler href="http://en.wikipedia.org/wiki/Amharic">amharisk, da det kun
tales indfødt netop i Ethiopien. Det meste kan naturligvis findes i
Kairo hvis man virkelig leder, men det kræver nok at man stiller en
del spørgsmål. Leder Sarah erfter en arabisk, afrikansk eller en hvid
tolk? Og leder hun i Ægypten eller først når hun kommer til Nubien ?

> Sarah vil studere rejsebeskrivelserne nøjere, og forsøge at tegne
> forskellige muligheder og overslag ind på kort, for bedre at kunne
> overskue de forskellige gæt på hvad James Bruces rejsevej var.
>
Mht. rejsebeskrivelser finder Sarah også ud af at James Bruce vist
fandt Enochs bog i Axum.

> Med hensyn til nonnen i toget (og måske igen i Marsailles) og den unge
> italiener: Hvilken slags nonne? Katolsk? Græsk? Russisk? Koptisk? Og
> fra hvilken orden? Hun ser godt efter da hun ser hende igen i byen, så
> hun vil kunne genkende hende en anden gang.

Det var helt sikkert en katolsk nonne (Strengt taget var den en
søster, da nonner kun
findes i klostre. Sarah er ikke religiøs interesseret nok til at kunne
kende ordnerne umiddelbart, men så vidt hun umiddelbart kunne se var
hun vidst af en dominikansk gren - Eller en af de pavelige ordner.

> Endvidere vil hun forsøge at tegne både nonnen og den unge italienske
> mand så Jacques også kan se efter og genkende dem. En af fordelene ved
> både at være en veluddanet ung dame og arkæolog af profession er
> ganske gode og veltrænede tegneevner :-)

Jaques er heller ikke specielt stiv i at genkende nonner, men han
holder da gerne øjnene åbne.
>
> Med hensyn til afrikanske strabadser:
> Som jeg vidst skrev tidligere har Sarah redet på jagt med sin Far så
> hun kan i hvert fald bruge en riffel. Såfremt hendes kunnen lader sig
> overføre til pistoler vil hun bestemt gerne bære en sådan - hun bryder
> sig ikke om at vide at hun bliver forfulgt - hvad mon forfølgeren har
> i sinde?

Der er ikke flere indbrud eller andre direkte farlige hændelse i
Marsaille, men Sarah er ganske sikker på at hun faktisk bliver
forfulgt. Før hun kan finde ud af hvad de vil, må hun nok prøve at
finde ud af hvem de er.

> Og såfremt de finder noget er hun bestemt klar til at forsvare det så
> pengegrådige eksistenser ikke stikker af med uvurderlige historiske
> artefakter der retteligen hører hjemme i et museum.

Hvad nu hvis de bare har tænkt sig at holde det hele skjult. Ville
Sarah også have et problem med det?

> Hun kan helt sikkert ride og sikkert spille tennis eller andre
> sportsgrene der er passende for unge damer. Derimod har hun næppe
> nogen erfaring med telte, udendørs overnatninger, at være uden moderne
> bekvemmeligheder.

I så fald, så vil Jaques nok insistere på at de ihvertfald spenderer
en del af opholdet i Marsaille med at campere i haven. Bare så Sarah
kan lære de mest basale ting, og vende sig til de ikke alt for
praktiske forhold.

> Hun er klar til at lære, men det lader sig nok ikke
> fornægte at hun har levet et beskyttet overklasseliv indtil. Måske
> pånær en udgravning i ny og næ - omend de på dette tidspunkt nok
> foregik i fin civiliseret kolonistil ;-)

Ja - Og der var en del flere end to mennesker til at få lejren til at fungere.

Reply Forward

Terese Damhøj Andersen
to me
More options 5/20/05
… Hm, jeg skrev svaret i tekstbehandling, så dine kommentarer er
desvrre ikke mærket med > før hver linie - men forhåbentlig kan du
regne det ud :-)

Det er korrekt. Men som tidligere nævnt, så kan det blive lidt svært
at forklare en tur til Ethiopien udelukkende med pludselig rejselyst.
Så jeg vil gerne høre lidt mere om præcis hvad hun fortæller. Du kan
nok regne med at Jaques og George fortæller hinanden det meste, med
mindre hun på en elelr anden måde overbeviser en af dem om at holde
ting hemmelige.

Sarah fortæller dem om hvordan der blev brudt ind i hotelværelset i
London, om den italienske mand på auktione, som muligvis er den samme
som professoren har fundet ud af er fulgt efter hende til Marsaille.
Og også om nonnen – eller personen forklædt som nonne. Det er jo ikke
at hun ikke stoler på at professorens venner kan holde munden lukket,
men det de ikke ved kan de ikke tvinges til at spytte ud med, og der
lader jo til at være lyssky individer indblandet i affæren allerede.
Derudover er der ikke meget hun vil ud med – de ved allerede at det er
ProfessorWhitmans ønske at hun udfører denne rejse – hvis det ikke er
nok så må hun finde en anden ledsager. Og når først de er vel
undervejs og steder henne hvor ingen kender dem skal hun nok sætte
Jacques mere ind i sagernes sammenhæng, lover hun.
Og jo flere af turens anskaffelse af grej m.m. der kan udskydes til de
er afsted jo bedre. Alexandria eller Cairo må være oplagte steder at
gøre indkøb. Der vil heller ikke være samme chance for at folk i
forretningerne kender Jacqes og undrer sig eller bider mærke i hans
indkøb.

Hændelsen i haven hjælper muligvis også på de herrer Mallards
tilbøjelighed til at tage hende alvorligt.
Som du nævner camperer Sarah og Jacques i haven en tid så hun kan
vænne sig til lejrforhold. Det militærtelt Jacques har er mørkegrønt,
og ikke videre synligt på overskyede nætter, og en nat vågner de begge
ved at nogen snubler over en bardun. Sarah er nok primært stille fordi
hun er forskrækket, Jacques nok snarere grundet sin træning. I hvert
fald antager indbryderen at teltet er tomt og et minut senere hører de
lyden af et vindue der brækkes åbent. Jacques gestikulerer at hun skal
blive i teltet og sniger sig efter. Kort efter ser Sarah ud gennem
teltåbningen lyset blive tændt i biblioteket – George Mallard er
åbenbart også vågnet, og springende ud gennem vinduet i silhouet mod
det bratte lys løber en slank skikkelse. Jacques tackler indbrudstyven
men får åbenbart ikke rigtigt fat – i hvert fald står han tilbage med
et eftertrykkeligt støvlesparksaftryk på sit lår og en håndfuld brunt
hår og skikkelsen slipper fri, hopper over havemuren og forsvinder i
natten.
I biblioteket er intet rørt, men døren til gæsteværelset – Sarahs
værelse – er forsøgt lirket op, omend forsøget blev afbrudt af Georges
opvågnen. Tilbage ligger på græsset en kniv (med et karakteristisk
ciseleret mønster) som Jacques slog ud af indbryderens hånd. Det er
nok værd at prøve at undersøge hvem der bruger den slags mønster/hvor
det kommer fra – måske kunne det give spor til hvem forfølgerne er.

Så må jeg jo sørge for at der bliver mulighed for at hun kan
demonstrere sine evner. I den forbindelse så bærer hendes studier af
Enoch bog endelig frugt. James Bruce udgaven (Som hun og professoren
kalder den ukendte engelske oversættelse) indeholder nogle der
omhandler en konge ved navn Menelik, og er tilsyneladende en del
senere end selve Enochs bog. Der er muligt at de er udeladt af Richard
Laurence oversættelse alene fordi de ikke tilhørte det samme værk.

Menelik I – søn af Kong Salomon og Makeda, Dronningen af Sheba. Han
bragte ifølge legenderne Pagtens Ark fra Jerusalem til Ethiopien, til
Axum hvor den efter sigende er den dag i dag. (Omend det kun er
ypperstepræsten der har lov at se den.) Grundlægger af det Salomonske
dynasti af ethiopiske konger, som med få afbrydelser har regeret
Ethiopien op til Sarahs tid.
… Og hvilket sammentræf at det vist var i Axum James Bruce fandt Enochs Bog!
(http://www.absoluteastronomy.com/encyclopedia/M/Me/Menelik_I.htm)

Fra sine studier af Tusind og En Nat lærer Jaques (Ud over en del om
sex - Det er trodsalt den oprindelige Francis Burton udgave og ikke en
af de senere nedtonede udgaver) at Solomon (Elelr Suleyman, som han
hedder i den udgave) var djinnenes betvinger, og omvendte en del a dem
til gode muslimer. Måske ikke helt relevant, men Jaques bemærker at
det jo får Minerne til at lyde helt logiske og realistiske.

Jeg antager at Jaques ikke underholder Sarah med de mere eksplicitte
detaljer af 1001 nat. Det er muligt hun også har læst dem, men det er
ikke just ting man diskuterer med en dame i denne tidsalder!
Med hensyn til minerne så udtaler Sarah sig hverken i den ene eller
anden retning – for hende er dette et eventyr, men måske et der er
bygget på luftkasteller. Hun er en i nogen grad realistisk og praktisk
dame, og endskønt hun indeni bestemt forestiller sig det fantastiske i
minernes faktiske eksistens, er hun bange for at forvente for meget og
blive skuffet. Selv hvis dette blot bliver en rejse til Ethiopien vil
det stadig være et eventyr. Sarah har bestemt ikke nogen personlig
erfaring med det mytiske eller overnaturlige (som Kong Salomons Miner,
Pagtens Ark, etc. Den slags overnaturlighed der forekommer i Indiana
Jones) og har ingen speciel grund til at tro det findes, men er
bestemt klar til at tro og acceptere det hvis hun ser det. (Er der
igrunden noget sted i filmene vi ser første gang Indy møder den slags?
Eller har han bare altid vidst det var der? Sarah ved det i hvert fald
ikke hun er et barn af sin tid, fremskridtet, videnskaben, optimismen
nu hvor den Store Krig er slut og menneskene aldrig kunne finde på at
starte en ny efter at have set dens rædsler.)

> Jeg tror Sarah foretrækker rejseruten til Egypten, ned langs Nilen til
> Nubien og derfra videre til Abyssinien. Egypten lyder bestemt
> spændende! Og hun foretrækker at følge Bruces udrejse - at se tingene
> i samme rækkefølge og fra samme retning som ham vil muligvis gøre det
> nemmere at gøre samme ting, ræsonnementer og opdagelser..

Det Røde Hav springer vi i første omgang over. Vi kan altid vende
tilbage den vej hvis det viser sig nødvendigt.

Jeg tror vi koger den historie op at Sarah – der har masser af legitim
grund til at være interesseret i oldsager – af Professor Whitman er
blevet anbefalet Jacques som rejsefører og ledsager. (Godt nok har
England Egypten, men det er stadig ikke det mest civiliserede sted og
ikke egnet for en dame at rejse alene i.) Det forholder sig nemlig
således at nu hun alligevel var i Europa (så sjovt er det heller ikke
at krydse Atlanten) og da Professoren er uventet travlt beskæftiget i
London, så besluttede de at hun kunne tage til Egypten og benytte
muligheden for med egne øjne at kæde sin teoretiske viden sammen med
de virkelige artefakter, templer og grave. Så deres officielle
rejseplaner er kun til Egypten – til Alexandria, Cairo, Theben, Luxor,
Aswan etc. Alle de kendte og nok også et par mindre kendte steder.
Historien har den fordel at være sand – Sarah vil bestemt gerne se
Egyptens arkæologiske seværdigheder – og halve sandheder er altid
meget mere troværdige end hele løgne.
Hendes plan er så at de følger deres “officielle”tur indtil efter
Theben, og derefter ændrer retning op ad den Blå Nil videre gennem
Sudan og Ethiopien. Til den del af rejsen vil der muligvis være brug
for nogle af Jacques militære kontakter, hvis han da er villig til at
bruge dem, for her vil det være rart at kunne forsvinde ud af syne.
Det er dermed også først her de kan hyre en tolk - for ellers kunne
det nok blive svært at bortforklare hvad de på deres Egyptenrundtur
skal med en amharisk tolk. Måske kan en af Jacques kontakter skaffe en
god en? Gerne en indfødt der også kan fortælle dem om landets skikke.

Så efter at have gjort deres rejseforberedelser - den slags man har
brug for for at gøre Egypten, stiger Sarah og Jacques på toget til
Napoli. Sarah sørger omhyggeligt for at alle noter om turens virkelige
formål, Enochs Bog m.v. ikke lades ude af syne, men bestandig er hos
hende. De er forsøgt stjålet en gang, og en gang var nok. Så hun har
dem i sin håndtaske hun bærer med sig, den der også indeholder hendes
skitsebog og broderi.
De er begge på udkig – både efter den unge italiener (argh, dem er der
nok en del af på vej mod og i Napoli), nonnen (søsteren) og nogen med
kort brunt hår der mangler en eftertrykkelig tot ved den ene tinding.
De ser dem dog ikke – ikke medmindre den gode søster er en mand. Og
Sarah husker hende som værende lidt lavere end manden de ser på
banegården i Napoli – men han ligner hende godt nok ellers grumt.
Desværre har han hat på, så det er ikke muligt at se hans hårfarve
eller afgøre om han mangler en tot. (Jeg tror han ligner Bashir, så
han kan ikke være en helt ond skurk ;-) Rare brune øjne.)
De ser ham ikke umiddelbart igen på skibet til Alexandria, men det er
ikke nogen lille båd, så det er svært at være sikker. Og unge
italienske mænd er der flere af end man kan tælle – noget håbløst at
vide om en af dem er ham som følger efter Sarah.
Så snart de er afsted (og helt private) fortæller hun Jacques hele
historien – og er meget spændt på hvordan han tager den.
Enten ombord på skibet eller lige efter ankomsten til Alexandria vil
Sarah gerne prøve at sætte en fælde for forfølgeren – med hende selv
og hendes papirer som lokkemad. Indtil nu har hun sørget for kun at
være alene på steder med mange mennesker men nu kommer hun
“tilfældigvis” til at være alene (Jacques er naturligvis lige i
nærheden), eksempelvis ved at være så opslugt af sin
skitsebog/læsebog/broderi… at hun ikke opdager at folk begynder at
gå til til sengs. Tanken er at Jacques kan springe frem efter
forfølgeren har afsløret sig selv, så de kan komme til at udspørge
ham/hende.

… Er det action nok, eller skal jeg også selv finde på hvem der
følger efter hende?

> Og såfremt de finder noget er hun bestemt klar til at forsvare det så
> pengegrådige eksistenser ikke stikker af med uvurderlige historiske
> artefakter der retteligen hører hjemme i et museum.

Hvad nu hvis de bare har tænkt sig at holde det hele skjult. Ville
Sarah også have et problem med det?

Hm… Det kommer an på årsagen. Hvis det er skadeligt for
menneskeheden er det vel ok at holde det skjult. Men der skal være en
god grund.

Reply Forward

Nis Haller Baggesen
to Terese
More options 5/21/05
On 5/20/05, Terese Damhøj Andersen
wrote:
> … Hm, jeg skrev svaret i tekstbehandling, så dine kommentarer er
> desvrre ikke mærket med > før hver linie - men forhåbentlig kan du
> regne det ud :-)

Det går nok.
>
> Det er korrekt. Men som tidligere nævnt, så kan det blive lidt svært
> at forklare en tur til Ethiopien udelukkende med pludselig rejselyst.
> Så jeg vil gerne høre lidt mere om præcis hvad hun fortæller. Du kan
> nok regne med at Jaques og George fortæller hinanden det meste, med
> mindre hun på en elelr anden måde overbeviser en af dem om at holde
> ting hemmelige.
>
> Sarah fortæller dem om hvordan der blev brudt ind i hotelværelset i
> London, om den italienske mand på auktione, som muligvis er den samme
> som professoren har fundet ud af er fulgt efter hende til Marsaille.
> Og også om nonnen – eller personen forklædt som nonne. Det er jo ikke
> at hun ikke stoler på at professorens venner kan holde munden lukket,
> men det de ikke ved kan de ikke tvinges til at spytte ud med, og der
> lader jo til at være lyssky individer indblandet i affæren allerede.
> Derudover er der ikke meget hun vil ud med – de ved allerede at det er
> ProfessorWhitmans ønske at hun udfører denne rejse – hvis det ikke er
> nok så må hun finde en anden ledsager.

Bare rolig. De vil gerne hjælpe. Men de synes måske at det er lidt
mystisk at det skal være så fordækt. Men George har selvfølgelig været
på eventyr med Professoren før, så det er nok ikke helt uvant.

> Og når først de er vel
> undervejs og steder henne hvor ingen kender dem skal hun nok sætte
> Jacques mere ind i sagernes sammenhæng, lover hun.
> Og jo flere af turens anskaffelse af grej m.m. der kan udskydes til de
> er afsted jo bedre. Alexandria eller Cairo må være oplagte steder at
> gøre indkøb.

Der er ganske rigtigt ikke de store problemer i at proviantere i
Cairo, og Jaques er da også helt med på at udskyde de fleste indkøb.
Det giver mindre at slæbe på turen over Middelhavet.

> Der vil heller ikke være samme chance for at folk i
> forretningerne kender Jacqes og undrer sig eller bider mærke i hans
> indkøb.

Næh - Der bider de nok bare generelt mærke i hvide mennesker der
kommer og bruger en masse penge :)
>
> Hændelsen i haven hjælper muligvis også på de herrer Mallards
> tilbøjelighed til at tage hende alvorligt.
> Som du nævner camperer Sarah og Jacques i haven en tid så hun kan
> vænne sig til lejrforhold. Det militærtelt Jacques har er mørkegrønt,
> og ikke videre synligt på overskyede nætter, og en nat vågner de begge
> ved at nogen snubler over en bardun. Sarah er nok primært stille fordi
> hun er forskrækket, Jacques nok snarere grundet sin træning. I hvert
> fald antager indbryderen at teltet er tomt og et minut senere hører de
> lyden af et vindue der brækkes åbent. Jacques gestikulerer at hun skal
> blive i teltet og sniger sig efter. Kort efter ser Sarah ud gennem
> teltåbningen lyset blive tændt i biblioteket – George Mallard er
> åbenbart også vågnet, og springende ud gennem vinduet i silhouet mod
> det bratte lys løber en slank skikkelse. Jacques tackler indbrudstyven
> men får åbenbart ikke rigtigt fat – i hvert fald står han tilbage med
> et eftertrykkeligt støvlesparksaftryk på sit lår og en håndfuld brunt
> hår og skikkelsen slipper fri, hopper over havemuren og forsvinder i
> natten.
> I biblioteket er intet rørt, men døren til gæsteværelset – Sarahs
> værelse – er forsøgt lirket op, omend forsøget blev afbrudt af Georges
> opvågnen. Tilbage ligger på græsset en kniv (med et karakteristisk
> ciseleret mønster) som Jacques slog ud af indbryderens hånd. Det er
> nok værd at prøve at undersøge hvem der bruger den slags mønster/hvor
> det kommer fra – måske kunne det give spor til hvem forfølgerne er.

Middelaldervåben er ikke ligefrem Sarahs speciale, men det er
tydeligt at det er et europæisk våben. Enkel (simpel korsform), ikke
særligt stor, men af høj kvalitet. George siger at det kunne ligne
Toledostål. Mønstret ligner primært en søjle eller en bro. George
foreslår at I kan lave en kalkering af mønstret og sende det til nogen
der ved mere om den slgas, men da Sarah tydeligvis gerne vil være
diskret er det naturligvis hendes beslutning.
>
> Så må jeg jo sørge for at der bliver mulighed for at hun kan
> demonstrere sine evner. I den forbindelse så bærer hendes studier af
> Enoch bog endelig frugt. James Bruce udgaven (Som hun og professoren
> kalder den ukendte engelske oversættelse) indeholder nogle der
> omhandler en konge ved navn Menelik, og er tilsyneladende en del
> senere end selve Enochs bog. Der er muligt at de er udeladt af Richard
> Laurence oversættelse alene fordi de ikke tilhørte det samme værk.
>
> Menelik I – søn af Kong Salomon og Makeda, Dronningen af Sheba. Han
> bragte ifølge legenderne Pagtens Ark fra Jerusalem til Ethiopien, til
> Axum hvor den efter sigende er den dag i dag. (Omend det kun er
> ypperstepræsten der har lov at se den.) Grundlægger af det Salomonske
> dynasti af ethiopiske konger, som med få afbrydelser har regeret
> Ethiopien op til Sarahs tid.
> … Og hvilket sammentræf at det vist var i Axum James Bruce fandt Enochs Bog!
> (http://www.absoluteastronomy.com/encyclopedia/M/Me/Menelik_I.htm)
>

Det er måske ikke så usædvanligt et sammentræf - Pagtens ark og
Solomons efterkommere eller ej, så er Axum trodsalt Ethiopiens (Og
dermed en stor del af den koptiske kirkes) religiøse centrum. Så det
er vel ikke så underligt at deres hellige bøger kan findes der.

Og jeg kan ikke forestille mig at det gør eventyret mindre for Sarah,
at det er flere myter at kigge på undervejs.

> Fra sine studier af Tusind og En Nat lærer Jaques (Ud over en del om
> sex - Det er trodsalt den oprindelige Francis Burton udgave og ikke en
> af de senere nedtonede udgaver) at Solomon (Elelr Suleyman, som han
> hedder i den udgave) var djinnenes betvinger, og omvendte en del a dem
> til gode muslimer. Måske ikke helt relevant, men Jaques bemærker at
> det jo får Minerne til at lyde helt logiske og realistiske.
>
> Jeg antager at Jaques ikke underholder Sarah med de mere eksplicitte
> detaljer af 1001 nat. Det er muligt hun også har læst dem, men det er
> ikke just ting man diskuterer med en dame i denne tidsalder!

Nej - Men han kan godt finde på at grine fjoget for sig selv.

> Med hensyn til minerne så udtaler Sarah sig hverken i den ene eller
> anden retning – for hende er dette et eventyr, men måske et der er
> bygget på luftkasteller. Hun er en i nogen grad realistisk og praktisk
> dame, og endskønt hun indeni bestemt forestiller sig det fantastiske i
> minernes faktiske eksistens, er hun bange for at forvente for meget og
> blive skuffet. Selv hvis dette blot bliver en rejse til Ethiopien vil
> det stadig være et eventyr. Sarah har bestemt ikke nogen personlig
> erfaring med det mytiske eller overnaturlige (som Kong Salomons Miner,
> Pagtens Ark, etc. Den slags overnaturlighed der forekommer i Indiana
> Jones) og har ingen speciel grund til at tro det findes, men er
> bestemt klar til at tro og acceptere det hvis hun ser det. (Er der
> igrunden noget sted i filmene vi ser første gang Indy møder den slags?
> Eller har han bare altid vidst det var der?

Det bliver aldrig rigtigt diskuteret i Indianna Jones, men han tager
det i stiv arm når han ser det. Jeg regner med at stilen bliver lidt
den samme her - Når det endelig optræder så er det ikke noget man
bruger lang tid på at benægte, men indtil da forventer man det ikke.

> Sarah ved det i hvert fald
> ikke hun er et barn af sin tid, fremskridtet, videnskaben, optimismen
> nu hvor den Store Krig er slut og menneskene aldrig kunne finde på at
> starte en ny efter at have set dens rædsler.)

>
> > Jeg tror Sarah foretrækker rejseruten til Egypten, ned langs Nilen til
> > Nubien og derfra videre til Abyssinien. Egypten lyder bestemt
> > spændende! Og hun foretrækker at følge Bruces udrejse - at se tingene
> > i samme rækkefølge og fra samme retning som ham vil muligvis gøre det
> > nemmere at gøre samme ting, ræsonnementer og opdagelser..
>
> Det Røde Hav springer vi i første omgang over. Vi kan altid vende
> tilbage den vej hvis det viser sig nødvendigt.

Det lyder meget fornuftigt (Og passer iøvrigt med min skumle plan -
For I skal til Arabien senere :)
>
> Jeg tror vi koger den historie op at Sarah – der har masser af legitim
> grund til at være interesseret i oldsager – af Professor Whitman er
> blevet anbefalet Jacques som rejsefører og ledsager. (Godt nok har
> England Egypten, men det er stadig ikke det mest civiliserede sted og
> ikke egnet for en dame at rejse alene i.) Det forholder sig nemlig
> således at nu hun alligevel var i Europa (så sjovt er det heller ikke
> at krydse Atlanten) og da Professoren er uventet travlt beskæftiget i
> London, så besluttede de at hun kunne tage til Egypten og benytte
> muligheden for med egne øjne at kæde sin teoretiske viden sammen med
> de virkelige artefakter, templer og grave. Så deres officielle
> rejseplaner er kun til Egypten – til Alexandria, Cairo, Theben, Luxor,
> Aswan etc. Alle de kendte og nok også et par mindre kendte steder.
> Historien har den fordel at være sand – Sarah vil bestemt gerne se
> Egyptens arkæologiske seværdigheder – og halve sandheder er altid
> meget mere troværdige end hele løgne.
> Hendes plan er så at de følger deres “officielle”tur indtil efter
> Theben, og derefter ændrer retning op ad den Blå Nil videre gennem
> Sudan og Ethiopien. Til den del af rejsen vil der muligvis være brug
> for nogle af Jacques militære kontakter, hvis han da er villig til at
> bruge dem, for her vil det være rart at kunne forsvinde ud af syne.

Det er ikke forfærdeligt svært at forsvinde i Afrika selv uden
forudgående arrangementer - Det klarede Livingstone eksempelvis fint -
I samme område. Det er måske vigtigere at have nogen der gider komme
og lede efter en hvis man først er blevet væk.

> Det er dermed også først her de kan hyre en tolk - for ellers kunne
> det nok blive svært at bortforklare hvad de på deres Egyptenrundtur
> skal med en amharisk tolk.

I får nok faktisk svært ved at slippe afsted uden en Egyptisk tolk af
en eller anden slags. Jaques tror godt at han kan være behjælpelig med
at finde nogen folk nær Aswan - Han mødste trodsalt en del forskellige
mennesker under Krigen.

> Måske kan en af Jacques kontakter skaffe en
> god en? Gerne en indfødt der også kan fortælle dem om landets skikke.
>
Det er svært at vide før I kommer frem.

> Så efter at have gjort deres rejseforberedelser - den slags man har
> brug for for at gøre Egypten, stiger Sarah og Jacques på toget til
> Napoli. Sarah sørger omhyggeligt for at alle noter om turens virkelige
> formål, Enochs Bog m.v. ikke lades ude af syne, men bestandig er hos
> hende. De er forsøgt stjålet en gang, og en gang var nok. Så hun har
> dem i sin håndtaske hun bærer med sig, den der også indeholder hendes
> skitsebog og broderi.
> De er begge på udkig – både efter den unge italiener (argh, dem er der
> nok en del af på vej mod og i Napoli), nonnen (søsteren) og nogen med
> kort brunt hår der mangler en eftertrykkelig tot ved den ene tinding.
> De ser dem dog ikke – ikke medmindre den gode søster er en mand.

Det er Sarah ret sikker på at hun ikke er - Og det var en rimeligt
lang togtur hun havde til at observere hende i første gang.
> Og
> Sarah husker hende som værende lidt lavere end manden de ser på
> banegården i Napoli – men han ligner hende godt nok ellers grumt.
> Desværre har han hat på, så det er ikke muligt at se hans hårfarve
> eller afgøre om han mangler en tot. (Jeg tror han ligner Bashir, så
> han kan ikke være en helt ond skurk ;-) Rare brune øjne.)
> De ser ham ikke umiddelbart igen på skibet til Alexandria, men det er
> ikke nogen lille båd, så det er svært at være sikker. Og unge
> italienske mænd er der flere af end man kan tælle – noget håbløst at
> vide om en af dem er ham som følger efter Sarah.
> Så snart de er afsted (og helt private) fortæller hun Jacques hele
> historien – og er meget spændt på hvordan han tager den.
> Enten ombord på skibet eller lige efter ankomsten til Alexandria vil
> Sarah gerne prøve at sætte en fælde for forfølgeren – med hende selv
> og hendes papirer som lokkemad. Indtil nu har hun sørget for kun at
> være alene på steder med mange mennesker men nu kommer hun
> “tilfældigvis” til at være alene (Jacques er naturligvis lige i
> nærheden), eksempelvis ved at være så opslugt af sin
> skitsebog/læsebog/broderi… at hun ikke opdager at folk begynder at
> gå til til sengs. Tanken er at Jacques kan springe frem efter
> forfølgeren har afsløret sig selv, så de kan komme til at udspørge
> ham/hende.
>

Det kommer ikke til at gå helt så dramatisk for sig som Sarah måske
havde forestillet sig. Jaques og hende sætter deres plan i værk en
aften på skibet, hvor Sarah ender med at sidde alene tilbage i en af
salonerne. Men hvor hun måske havde forestillet sig en listetyv elelr
en grov bølle, kommer der istedet mand i fyrrerne og sætter sig stille
og roligt ned i nærheden og prøver at at hvad hun læser. Da Sarah
prøver at skjule det, siger han ganske stilfærdigt ‘De er ude på dybt
vand frøken. Den skat I forfølger er blevet holdt hemmelig i mange år,
og nu ville ikke være det rette tidspunkt at bore mere i det.’ Da
Jaques træder ind for at I kan trænge manden op i en krog for at
presse mere ud af ham, laver han et mindre postyr og da der kommer en
steward bliver Jaques og Sarah nødt til at fortrække med uforrettet
sag. De holder dog øje med manden på resten af turen, og finder ud af
at han bestemt ikke er nogen helt almindelig herre. Han har sin egen
radio i sin kahyt, taler flydende italienske over den, og læser
tilsyneladende latin - hvis man skal dømme efter nogen af de bøger han
har liggende. Det mest mystiske er dog at han bærer (Sarah var tidligt
oppe, og ikke helt stolt over at have spioneret på en mand mens han
klædte sig på) et kors, hvis center er en cirkel med en davidsstjerne
i. Det har hverken hun eller Jaques hørt om før. Manden tager ikke
yderligere kontakt, men holder også øje med dem på resten af turen.
Han går også fra borde i Alexandria, hvor han dog forsvinder ud i
byen. I Alexandria venter et telegram fra Professoren der fortæller at
han har oplevet endnu et indbrud - Og denne gang fik de bogen.

>
> > Og såfremt de finder noget er hun bestemt klar til at forsvare det så
> > pengegrådige eksistenser ikke stikker af med uvurderlige historiske
> > artefakter der retteligen hører hjemme i et museum.
>
> Hvad nu hvis de bare har tænkt sig at holde det hele skjult. Ville
> Sarah også have et problem med det?
>
> Hm… Det kommer an på årsagen. Hvis det er skadeligt for
> menneskeheden er det vel ok at holde det skjult. Men der skal være en
> god grund.
>
Tjaa - Det er måske nok mere end menneskeheden umiddelbart kan
håndtere. Men så kan man jo spørge hvorfor nogen skal have lov til at
monopolisere det.

Reply Forward

Terese Damhøj Andersen
to me
More options 6/12/05
Her kommer endelig lidt arkæolog. Ikke så inspirerende er jeg bange
for - jeg kan ikke helt finde ud af hvad jeg har af tråde at trække i.

> Middelaldervåben er ikke ligefrem Sarahs speciale, men det er
> tydeligt at det er et europæisk våben. Enkel (simpel korsform), ikke
> særligt stor, men af høj kvalitet. George siger at det kunne ligne
> Toledostål. Mønstret ligner primært en søjle eller en bro. George
> foreslår at I kan lave en kalkering af mønstret og sende det til nogen
> der ved mere om den slgas, men da Sarah tydeligvis gerne vil være
> diskret er det naturligvis hendes beslutning.

Jo tak. Sarah vil vældig gerne vide mere om mønstret og vil være
taknemmelig for Mr. Mallards hjælp. Hun bliver jo allerede forfulgt
m.v., hvilket gør hende villig til at givkøb på en smule af
hemmelighedskræmmeriet. Kniven selv tager hun med sig.

>> Så deres officielle
> > rejseplaner er kun til Egypten – til Alexandria, Cairo, Theben, Luxor,
> > Aswan etc. Alle de kendte og nok også et par mindre kendte steder.
> > Historien har den fordel at være sand – Sarah vil bestemt gerne se
> > Egyptens arkæologiske seværdigheder – og halve sandheder er altid
> > meget mere troværdige end hele løgne.
> > Hendes plan er så at de følger deres “officielle”tur indtil efter
> > Theben, og derefter ændrer retning op ad den Blå Nil videre gennem
> > Sudan og Ethiopien. Til den del af rejsen vil der muligvis være brug
> > for nogle af Jacques militære kontakter, hvis han da er villig til at
> > bruge dem, for her vil det være rart at kunne forsvinde ud af syne.
>
> Det er ikke forfærdeligt svært at forsvinde i Afrika selv uden
> forudgående arrangementer - Det klarede Livingstone eksempelvis fint -
> I samme område. Det er måske vigtigere at have nogen der gider komme
> og lede efter en hvis man først er blevet væk.

Det håber jeg så Jacques kontakter kan hjælpe os med hvis det skulle
komme så vidt.

>
> > Det er dermed også først her de kan hyre en tolk - for ellers kunne
> > det nok blive svært at bortforklare hvad de på deres Egyptenrundtur
> > skal med en amharisk tolk.
>
> I får nok faktisk svært ved at slippe afsted uden en Egyptisk tolk af
> en eller anden slags. Jaques tror godt at han kan være behjælpelig med
> at finde nogen folk nær Aswan - Han mødste trodsalt en del forskellige
> mennesker under Krigen.

> Det er Sarah ret sikker på at hun ikke er - Og det var en rimeligt
> lang togtur hun havde til at observere hende i første gang.

Hmm… Den logiske konklusion må så være at den gode (?) søster har en
tvillingebror. Med rare brune øjne.

> Det kommer ikke til at gå helt så dramatisk for sig som Sarah måske
> havde forestillet sig. Jaques og hende sætter deres plan i værk en
> aften på skibet, hvor Sarah ender med at sidde alene tilbage i en af
> salonerne. Men hvor hun måske havde forestillet sig en listetyv elelr
> en grov bølle, kommer der istedet mand i fyrrerne og sætter sig stille
> og roligt ned i nærheden og prøver at at hvad hun læser. Da Sarah
> prøver at skjule det, siger han ganske stilfærdigt ‘De er ude på dybt
> vand frøken. Den skat I forfølger er blevet holdt hemmelig i mange år,
> og nu ville ikke være det rette tidspunkt at bore mere i det.’ Da
> Jaques træder ind for at I kan trænge manden op i en krog for at
> presse mere ud af ham, laver han et mindre postyr og da der kommer en
> steward bliver Jaques og Sarah nødt til at fortrække med uforrettet
> sag. De holder dog øje med manden på resten af turen, og finder ud af
> at han bestemt ikke er nogen helt almindelig herre. Han har sin egen
> radio i sin kahyt, taler flydende italienske over den, og læser
> tilsyneladende latin - hvis man skal dømme efter nogen af de bøger han
> har liggende. Det mest mystiske er dog at han bærer (Sarah var tidligt
> oppe, og ikke helt stolt over at have spioneret på en mand mens han
> klædte sig på) et kors, hvis center er en cirkel med en davidsstjerne
> i. Det har hverken hun eller Jaques hørt om før. Manden tager ikke
> yderligere kontakt, men holder også øje med dem på resten af turen.
> Han går også fra borde i Alexandria, hvor han dog forsvinder ud i
> byen. I Alexandria venter et telegram fra Professoren der fortæller at
> han har oplevet endnu et indbrud - Og denne gang fik de bogen.

Igh! I det mindste har Sarah stadig kopien - som dem der er efter dem
endda sandsynligvis (forhåbentlig) ikke ved hun har. Hun sørger
naturligvis nu endnu mere for at holde den ude af syne. Mangler der
andet, eller tog de kun bogen? Professoren selv kom forhåbentlig ikke
noget til?
Korset med Davidsstjernen må efterforskes. Hun sender et telegram til
Professoren og spørger, og vil gå på biblioteket når de kommer til
Cairo - det i Alexandria er der jo desværre ikke mere. Endnu et
eksempel på viden der er tabt for menneskeheden, måske for evigt.
Skammeligt!

> >
> Tjaa - Det er måske nok mere end menneskeheden umiddelbart kan
> håndtere. Men så kan man jo spørge hvorfor nogen skal have lov til at
> monopolisere det.

Sarah er (akedemisk) aristokrat nok til at mene at hun som fagperson
har en eller anden form for ret til at opsøge denne viden. Om det så
er berettiget eller ej skal jeg ikke kunne sige ;-)

Jeg regner med at turen går relativt hurtigt videre til Cairo,
pyramiderne, Sakkara, det Egyptiske museum, biblioteket… - udover
telegrammet har Sarah ikke rigtig noget hun skal i Alexandria - der er
ikke mange levn tilbage fra Ptolomæertiden, og dem der er er jeg ikke
sikker på var udgravet i 20erne.

Mange kram

Terese

Reply Forward

Nis Haller Baggesen
to Terese
More options 6/13/05
On 6/12/05, Terese Damhøj Andersen
wrote:
> Her kommer endelig lidt arkæolog.

Woot. Du skal dog helst ikke føle dig for presset. Det er trodsalt
mest for din underholdnings skyld at kampagnen kører.

> Ikke så inspirerende er jeg bange
> for - jeg kan ikke helt finde ud af hvad jeg har af tråde at trække i.

Ok. Jeg synes da ellers at der skete noget i det jeg skrev, men måske
nok ikke noget du kunne reagere så meget på. Vil du gerne vide ngoet
mere om skurkene, så du selv kan brygge videre på historien? Eller vil
du gerne hurtigere til Ethiopien så du kan fortælle om Sarahs
opdagelser? Jeg kan sagtens fortælle noget om baggrunden, men jeg
vidste ikke hvor meget du gerne selv vil opklare. Nu skriver jeg nogle
hints til dig (Terese), og så kan du dels gætte på hvad der foregår,
og dels udtale dig om du overhovedet synes det er sjovt.

>
> > Middelaldervåben er ikke ligefrem Sarahs speciale, men det er
> > tydeligt at det er et europæisk våben. Enkel (simpel korsform), ikke
> > særligt stor, men af høj kvalitet. George siger at det kunne ligne
> > Toledostål. Mønstret ligner primært en søjle eller en bro. George
> > foreslår at I kan lave en kalkering af mønstret og sende det til nogen
> > der ved mere om den slags, men da Sarah tydeligvis gerne vil være
> > diskret er det naturligvis hendes beslutning.
>
> Jo tak. Sarah vil vældig gerne vide mere om mønstret og vil være
> taknemmelig for Mr. Mallards hjælp. Hun bliver jo allerede forfulgt
> m.v., hvilket gør hende villig til at givkøb på en smule af
> hemmelighedskræmmeriet. Kniven selv tager hun med sig.

Godt. George Mallard for sendt en kalkering af mønstret samt et foto
af kniven til en af sine bekendte - Monsieur Pierre de Remy - der ved
mere om middelaldervåben. Sarah og George finder sammen ud af at den
mest diskrete måde at forhøre sig, ganske simplet er at sige der er
tale om en spændende antikvitet de har fundet. På den måde kan de
stille alle de nysgerrige spørgsmål de har lyst til, uden at skulle
forklare nærmere hvor kniven kom fra og sådan. De Remy melder relativt
hurtigt tilbage at det ikke umiddelbart er noget han har set før.Hans
umiddelbare bedømmelse er at der er tale om en slags logevåbe, i stil
med frimurersværd. Symbolikken med søjlen kunne faktisk være taget fra
frimurerne (Søg evt. på ‘Masons apprentice pillar’), omend de jo nu
primært benytter ‘Vinkel og Kompas’. Den enkle korsform kunne også
være en del af symbolikken - Muligvis en reference til tempelriddernes
sværd eller lignende. Præcis hvor broen og resten af mønstret på
kniven kommer ind har Remy dog intet godt bud på. (Men du kan jo evt.
overveje hvem der benytter broer i deres symbolik).

>
> Det håber jeg så Jacques kontakter kan hjælpe os med hvis det skulle
> komme så vidt.

Det skulle ikke være så svært. Jaques skriver ihvertfald til sine
bekendte i Ægypten og fortæller at han er på vej til Cairo. Så har I
om ikke andet anmeldt jeres besøg, og kan tillade jer at smutte forbi
en garnision og sige goddag, eller lignende. Det store eventry
undlader han naturligvis at nævne i sine breve.
>
> > Det er Sarah ret sikker på at hun ikke er - Og det var en rimeligt
> > lang togtur hun havde til at observere hende i første gang.
>
> Hmm… Den logiske konklusion må så være at den gode (?) søster har en

Er det er slet skjult hint? I så fald vil jeg da godt afsløre at
søsteren ikke er en af de gode. Nu er de onde så heller ikke så onde
endda - De mener bare at de ved bedre end alle andre. Hvis du gerne
vil have nogen der er rigtigt onde, kan jeg godt skrue lidt på deres
motivationer.

> tvillingebror. Med rare brune øjne.

Om hendes tvillingebror skulle vise sig at være god ved jeg så
selvfølgelig ikke, men han er nok i første omgang efter dem med samme
motiv som søsteren.

> Igh! I det mindste har Sarah stadig kopien - som dem der er efter dem
> endda sandsynligvis (forhåbentlig) ikke ved hun har.

Nu har hun jo siddet og viftet med nogle spændende papirer, så de ved
jo nok at hun har et eller andet. Men der er ikke nogen der har
stjålet de papirer endnu.

> Hun sørger
> naturligvis nu endnu mere for at holde den ude af syne. Mangler der
> andet, eller tog de kun bogen? Professoren selv kom forhåbentlig ikke
> noget til?

De tog kun bogen, og professoren kom ikke noget til. Omend det på hans
telegram lyder som om han hellere end gerne ville have udsat sig selv
for både vold og brand for at kunne beskytte bogen.

> Korset med Davidsstjernen må efterforskes.

Heh. Umiddelbart er det måske en lidt sjov sammensætning af symboler.
Men hvis du nu overvejer at Davidsstjernen også har et andet navn, så
kan du måske se noget af sammenhængen. I den forbindelse har symbolet
også være brugt til nogle af de samme funktioner som et krucifiks.

> Hun sender et telegram til
> Professoren og spørger, og vil gå på biblioteket når de kommer til
> Cairo - det i Alexandria er der jo desværre ikke mere. Endnu et
> eksempel på viden der er tabt for menneskeheden, måske for evigt.
> Skammeligt!
>
I sandhed ja. Men jagten på resterne af Alexandrias Bibliotek må altså
komme i et andet eventry.

> > >
> > Tjaa - Det er måske nok mere end menneskeheden umiddelbart kan
> > håndtere. Men så kan man jo spørge hvorfor nogen skal have lov til at
> > monopolisere det.
>
> Sarah er (akademisk) aristokrat nok til at mene at hun som fagperson
> har en eller anden form for ret til at opsøge denne viden. Om det så
> er berettiget eller ej skal jeg ikke kunne sige ;-)

It belongs in a museum! Nemlig.
>
> Jeg regner med at turen går relativt hurtigt videre til Cairo,
> pyramiderne, Sakkara, det Egyptiske museum, biblioteket… - udover
> telegrammet har Sarah ikke rigtig noget hun skal i Alexandria - der er
> ikke mange levn tilbage fra Ptolomæertiden, og dem der er er jeg ikke
> sikker på var udgravet i 20erne.

Jeg ved ihvertfald ikke det store om Ptolomæertiden, så det har jeg
ikke inddraget i mit sindrige plot.

Nå. Det blev bare et kort indlæg med nogle hints. Der skal nok komme
mere, men jeg vil bare gerne lige vide om det var aktion eller
baggrundsviden du manglede for at have nogle tråde at trække i.

Nis

Reply Forward

Terese Damhøj Andersen
to me
More options 6/14/05
On 6/14/05, Nis Haller Baggesen wrote:
> On 6/12/05, Terese Damhøj Andersen
wrote:
> > Her kommer endelig lidt arkæolog.
>
> Woot. Du skal dog helst ikke føle dig for presset. Det er trodsalt
> mest for din underholdnings skyld at kampagnen kører.

Der gik nok mest så lang tid fordi jeg ikke vidste hvad jeg skulle
skrive. Bestemt ikke fordi jeg ikke har lyst til at fortsætte!

> Ok. Jeg synes da ellers at der skete noget i det jeg skrev, men måske
> nok ikke noget du kunne reagere så meget på. Vil du gerne vide ngoet
> mere om skurkene, så du selv kan brygge videre på historien? Eller vil
> du gerne hurtigere til Ethiopien så du kan fortælle om Sarahs
> opdagelser? Jeg kan sagtens fortælle noget om baggrunden, men jeg
> vidste ikke hvor meget du gerne selv vil opklare. Nu skriver jeg nogle
> hints til dig (Terese), og så kan du dels gætte på hvad der foregår,
> og dels udtale dig om du overhovedet synes det er sjovt.

Hmm… Mit problem er nok mest at jeg ikke kender historien om Kong
Salomons Miner så godt, og at jeg jo helst ikke vil spolere dit
planlagte plot ved at digte noget der ikke passer. Så hver gang Sarah
rejser videre til et nyt sted har jeg lidt svært ved bare uden videre
at fortælle hvad hun kommer ud for der. Så umiddelbart lidt af begge
dele - lidt pointere om skurkene/baggrunden som i denne mail, og lidt
skelet til hvad der sker på den første etape af Sarah og Jacques
Egyptenrejse. Så kan jeg selv fylde ud og ind.

> > Jo tak. Sarah vil vældig gerne vide mere om mønstret og vil være
> > taknemmelig for Mr. Mallards hjælp. Hun bliver jo allerede forfulgt
> > m.v., hvilket gør hende villig til at givkøb på en smule af
> > hemmelighedskræmmeriet. Kniven selv tager hun med sig.
>
> Godt. George Mallard for sendt en kalkering af mønstret samt et foto
> af kniven til en af sine bekendte - Monsieur Pierre de Remy - der ved
> mere om middelaldervåben. Sarah og George finder sammen ud af at den
> mest diskrete måde at forhøre sig, ganske simplet er at sige der er
> tale om en spændende antikvitet de har fundet. På den måde kan de
> stille alle de nysgerrige spørgsmål de har lyst til, uden at skulle
> forklare nærmere hvor kniven kom fra og sådan. De Remy melder relativt
> hurtigt tilbage at det ikke umiddelbart er noget han har set før.Hans
> umiddelbare bedømmelse er at der er tale om en slags logevåbe, i stil
> med frimurersværd. Symbolikken med søjlen kunne faktisk være taget fra
> frimurerne (Søg evt. på ‘Masons apprentice pillar’), omend de jo nu
> primært benytter ‘Vinkel og Kompas’. Den enkle korsform kunne også
> være en del af symbolikken - Muligvis en reference til tempelriddernes
> sværd eller lignende. Præcis hvor broen og resten af mønstret på
> kniven kommer ind har Remy dog intet godt bud på. (Men du kan jo evt.
> overveje hvem der benytter broer i deres symbolik).

Hmm.. Frimurere. Skummel historie med den stakkels lærling og søjlen.
Umiddelbart ringer der ingen klokker m.h.t. hvem der bruger broer i
deres symbolik. Broer… ting der leder fra en side til en anden,
tillader folk at mødes på midten, fører over i en anden tilstand.
Traditionelt i heraldik er broen blevet brugt at magistrater og
guvernører. Er jeg dum eller hvad…?

> > > Det er Sarah ret sikker på at hun ikke er - Og det var en rimeligt
> > > lang togtur hun havde til at observere hende i første gang.
> >
> > Hmm… Den logiske konklusion må så være at den gode (?) søster har en
>
> Er det er slet skjult hint? I så fald vil jeg da godt afsløre at
> søsteren ikke er en af de gode. Nu er de onde så heller ikke så onde
> endda - De mener bare at de ved bedre end alle andre. Hvis du gerne
> vil have nogen der er rigtigt onde, kan jeg godt skrue lidt på deres
> motivationer.

Næh, det var ikke fordi hun skulle være ond-ond-ond. Jeg opdagede bare
at jeg havde skrevet gode, men igrunden ikke vidste om det passede. Og
broderen fik mest de rare øjne fordi sympatiske skurke er meget
sværere at forholde sig til end modbydelige skurke.

> > Hun sørger
> > naturligvis nu endnu mere for at holde den ude af syne. Mangler der
> > andet, eller tog de kun bogen? Professoren selv kom forhåbentlig ikke
> > noget til?
>
> De tog kun bogen, og professoren kom ikke noget til. Omend det på hans
> telegram lyder som om han hellere end gerne ville have udsat sig selv
> for både vold og brand for at kunne beskytte bogen.
>
Stakkels Professor Whitman. Jeg håber han har sund sans nok til ikke
at nævne dette for Sarahs forældre.

> > Korset med Davidsstjernen må efterforskes.
>
> Heh. Umiddelbart er det måske en lidt sjov sammensætning af symboler.
> Men hvis du nu overvejer at Davidsstjernen også har et andet navn, så
> kan du måske se noget af sammenhængen. I den forbindelse har symbolet
> også være brugt til nogle af de samme funktioner som et krucifiks.

Nåh ja! Salomons segl/Davids skjold! Set i det lys er det ikke helt så
sær en sammensætning.Og den smager bestemt af hemmeligt
selskab/broderskab/vogtere.

Desuden: Order of King Solomon’s Seal. Established by Emperor John IV
in 1874, the Order of Solomon’s Seal was at first bestowed in several
ranks, though today it is usually conferred in the rank of knight
grand cross. In 1922, it was divided to form the Order of King Solomon
(see above) and the present Order of King Solomon’s Seal. The
insignia, a cross within the Seal of King Solomon (’Star of David’),
is suspended from a deep green ribbon.
(http://www.imperialethiopia.org/dynasty.htm)

> >
> > Jeg regner med at turen går relativt hurtigt videre til Cairo,
> > pyramiderne, Sakkara, det Egyptiske museum, biblioteket… - udover
> > telegrammet har Sarah ikke rigtig noget hun skal i Alexandria - der er
> > ikke mange levn tilbage fra Ptolomæertiden, og dem der er er jeg ikke
> > sikker på var udgravet i 20erne.
>
> Jeg ved ihvertfald ikke det store om Ptolomæertiden, så det har jeg
> ikke inddraget i mit sindrige plot.
>
> Nå. Det blev bare et kort indlæg med nogle hints. Der skal nok komme
> mere, men jeg vil bare gerne lige vide om det var aktion eller
> baggrundsviden du manglede for at have nogle tråde at trække i.

Som nævnt først, nok mest action. Det er nemmere at brygge videre på
noget der er begyndt at ske uden at føle jeg molestrerer dit plot.

Nå, nu vil jeg lige vente og se hvad du siger til dette her (og må
tilstå at bro-symblikken stadig ikke får nogen klokker til at ringe. )
Hvis du skriver en smule om at komme til Cairo, vil jeg lade Sarah gå
igang med at udforske den i næste mail. (Medmindre du helst vil have
hende skibet til Etiopien hurtigst muligt?)

Mange kram

Terese

Reply Forward

Nis Haller Baggesen
to Terese
More options 6/19/05
On 6/14/05, Terese Damhøj Andersen
wrote:
> On 6/14/05, Nis Haller Baggesen wrote:
> > On 6/12/05, Terese Damhøj Andersen
wrote:
> > > Her kommer endelig lidt arkæolog.
> >
> > Woot. Du skal dog helst ikke føle dig for presset. Det er trodsalt
> > mest for din underholdnings skyld at kampagnen kører.
>
> Der gik nok mest så lang tid fordi jeg ikke vidste hvad jeg skulle
> skrive. Bestemt ikke fordi jeg ikke har lyst til at fortsætte!

Ok. Det er her er bare lidt mere opklarende information. Så kan jeg se
om jeg også når lidt i morgen.
>
> > Ok. Jeg synes da ellers at der skete noget i det jeg skrev, men måske
> > nok ikke noget du kunne reagere så meget på. Vil du gerne vide ngoet
> > mere om skurkene, så du selv kan brygge videre på historien? Eller vil
> > du gerne hurtigere til Ethiopien så du kan fortælle om Sarahs
> > opdagelser? Jeg kan sagtens fortælle noget om baggrunden, men jeg
> > vidste ikke hvor meget du gerne selv vil opklare. Nu skriver jeg nogle
> > hints til dig (Terese), og så kan du dels gætte på hvad der foregår,
> > og dels udtale dig om du overhovedet synes det er sjovt.
>
> Hmm… Mit problem er nok mest at jeg ikke kender historien om Kong
> Salomons Miner så godt, og at jeg jo helst ikke vil spolere dit
> planlagte plot ved at digte noget der ikke passer. Så hver gang Sarah
> rejser videre til et nyt sted har jeg lidt svært ved bare uden videre
> at fortælle hvad hun kommer ud for der. Så umiddelbart lidt af begge
> dele - lidt pointere om skurkene/baggrunden som i denne mail, og lidt
> skelet til hvad der sker på den første etape af Sarah og Jacques
> Egyptenrejse. Så kan jeg selv fylde ud og ind.

Ok. Overordnet så har jeg ikke tænkt mig at der skal ske noget
synderligt i Egypten. Der er ikke nogen deciderede egyptiske elementer
i mit plot, så hvad Sarah kommer til at opleve der kommer mest an på
hvad hun selv gerne vil se. Mht. hendes forfølgere så vil de muligvis
blive set af og til på biblioteker og den slags, men medmindre du selv
ønsker det så var det ikek min tanke at der skulel være nogen større
konfrontation før Sarah og Jaques når til Ethiopien. Jaques skal også
nok få talt med sine militære kontakter, men igen var det ikke min
tanke at det skulle være nødvendigt at komme og redde Sarah før hun
forlader Egypten.

Når de kommer til Ethiopien så bliver det noget med en tur rundt i de
større byer, lidt snak med de indfødte, og så konfrontationer med den
ethiopiske kirke og forfølgerne.
- Show quoted text -
>
> > > Jo tak. Sarah vil vældig gerne vide mere om mønstret og vil være
> > > taknemmelig for Mr. Mallards hjælp. Hun bliver jo allerede forfulgt
> > > m.v., hvilket gør hende villig til at givkøb på en smule af
> > > hemmelighedskræmmeriet. Kniven selv tager hun med sig.
> >
> > Godt. George Mallard for sendt en kalkering af mønstret samt et foto
> > af kniven til en af sine bekendte - Monsieur Pierre de Remy - der ved
> > mere om middelaldervåben. Sarah og George finder sammen ud af at den
> > mest diskrete måde at forhøre sig, ganske simplet er at sige der er
> > tale om en spændende antikvitet de har fundet. På den måde kan de
> > stille alle de nysgerrige spørgsmål de har lyst til, uden at skulle
> > forklare nærmere hvor kniven kom fra og sådan. De Remy melder relativt
> > hurtigt tilbage at det ikke umiddelbart er noget han har set før.Hans
> > umiddelbare bedømmelse er at der er tale om en slags logevåbe, i stil
> > med frimurersværd. Symbolikken med søjlen kunne faktisk være taget fra
> > frimurerne (Søg evt. på ‘Masons apprentice pillar’), omend de jo nu
> > primært benytter ‘Vinkel og Kompas’. Den enkle korsform kunne også
> > være en del af symbolikken - Muligvis en reference til tempelriddernes
> > sværd eller lignende. Præcis hvor broen og resten af mønstret på
> > kniven kommer ind har Remy dog intet godt bud på. (Men du kan jo evt.
> > overveje hvem der benytter broer i deres symbolik).
>
> Hmm.. Frimurere. Skummel historie med den stakkels lærling og søjlen.
> Umiddelbart ringer der ingen klokker m.h.t. hvem der bruger broer i
> deres symbolik. Broer… ting der leder fra en side til en anden,
> tillader folk at mødes på midten, fører over i en anden tilstand.
> Traditionelt i heraldik er broen blevet brugt at magistrater og
> guvernører. Er jeg dum eller hvad…?

Næh - jeg er nok bare obskur. For nu at sige det næsten lige ud, så
tænker jeg på ‘Den Store Brobygger’.
>
> > > > Det er Sarah ret sikker på at hun ikke er - Og det var en rimeligt
> > > > lang togtur hun havde til at observere hende i første gang.
> > >
> > > Hmm… Den logiske konklusion må så være at den gode (?) søster har en
> >
> > Er det er slet skjult hint? I så fald vil jeg da godt afsløre at
> > søsteren ikke er en af de gode. Nu er de onde så heller ikke så onde
> > endda - De mener bare at de ved bedre end alle andre. Hvis du gerne
> > vil have nogen der er rigtigt onde, kan jeg godt skrue lidt på deres
> > motivationer.
>
> Næh, det var ikke fordi hun skulle være ond-ond-ond. Jeg opdagede bare
> at jeg havde skrevet gode, men igrunden ikke vidste om det passede. Og
> broderen fik mest de rare øjne fordi sympatiske skurke er meget
> sværere at forholde sig til end modbydelige skurke.
>
Det er jo rigtigt. Nu er det jo på den anden side pulp-genren vi 8jeg)
prøver at efterligne, så vi skal ikek gøre billederne alt for grå
synes jeg :)
- Show quoted text -

> > > Hun sørger
> > > naturligvis nu endnu mere for at holde den ude af syne. Mangler der
> > > andet, eller tog de kun bogen? Professoren selv kom forhåbentlig ikke
> > > noget til?
> >
> > De tog kun bogen, og professoren kom ikke noget til. Omend det på hans
> > telegram lyder som om han hellere end gerne ville have udsat sig selv
> > for både vold og brand for at kunne beskytte bogen.
> >
> Stakkels Professor Whitman. Jeg håber han har sund sans nok til ikke
> at nævne dette for Sarahs forældre.
>
> > > Korset med Davidsstjernen må efterforskes.
> >
> > Heh. Umiddelbart er det måske en lidt sjov sammensætning af symboler.
> > Men hvis du nu overvejer at Davidsstjernen også har et andet navn, så
> > kan du måske se noget af sammenhængen. I den forbindelse har symbolet
> > også være brugt til nogle af de samme funktioner som et krucifiks.
>
> Nåh ja! Salomons segl/Davids skjold! Set i det lys er det ikke helt så
> sær en sammensætning.Og den smager bestemt af hemmeligt
> selskab/broderskab/vogtere.
>
> Desuden: Order of King Solomon’s Seal. Established by Emperor John IV
> in 1874, the Order of Solomon’s Seal was at first bestowed in several
> ranks, though today it is usually conferred in the rank of knight
> grand cross. In 1922, it was divided to form the Order of King Solomon
> (see above) and the present Order of King Solomon’s Seal. The
> insignia, a cross within the Seal of King Solomon (’Star of David’),
> is suspended from a deep green ribbon.
> (http://www.imperialethiopia.org/dynasty.htm)

Doh. Dem vidste jeg så ikke noget om, men jeg skal straks prøve at få
dem viklet ind i historien. Bemærk dog at deres symbol er et Solomon
segl med et kors i. Det Sarah har set var lie omvendt - Et kors med et
Solomon segl i midten.
>
> > >
> > > Jeg regner med at turen går relativt hurtigt videre til Cairo,
> > > pyramiderne, Sakkara, det Egyptiske museum, biblioteket… - udover
> > > telegrammet har Sarah ikke rigtig noget hun skal i Alexandria - der er
> > > ikke mange levn tilbage fra Ptolomæertiden, og dem der er er jeg ikke
> > > sikker på var udgravet i 20erne.
> >
> > Jeg ved ihvertfald ikke det store om Ptolomæertiden, så det har jeg
> > ikke inddraget i mit sindrige plot.
> >
> > Nå. Det blev bare et kort indlæg med nogle hints. Der skal nok komme
> > mere, men jeg vil bare gerne lige vide om det var aktion eller
> > baggrundsviden du manglede for at have nogle tråde at trække i.
>
> Som nævnt først, nok mest action. Det er nemmere at brygge videre på
> noget der er begyndt at ske uden at føle jeg molestrerer dit plot.
>
> Nå, nu vil jeg lige vente og se hvad du siger til dette her (og må
> tilstå at bro-symblikken stadig ikke får nogen klokker til at ringe. )
> Hvis du skriver en smule om at komme til Cairo, vil jeg lade Sarah gå
> igang med at udforske den i næste mail. (Medmindre du helst vil have
> hende skibet til Etiopien hurtigst muligt?)

Tjaa - Som sagt så planlægger jeg ikke så meget action før Sarah
kommer til Ethiopien, men hvis du gerne vil have lidt mere
‘cloak-and-dagger’ så er Cairo et fint sted til det. I Cairo kan hun
evt. også finde ud af de ting jeg nu har givet hints om, mht. hendes
forfølgere og sådan.

Terese Damhøj Andersen
to me
More options 7/12/05
>
> > opdager hun at der som regel er en eller anden i nærheden der lader
> > til at være mere end almindelig intereseret i dem. Hun kan ikke så
> > godt undersøge om de har hlskæder med okkulte vedhæng, så hun kan ikke
> > være sikker på om hun bare er paranoid. På nær et enkelt tilfælde, i
> > turistmylderet ved trinpyramiden i Saqqara hvor hvor hun ser en
> > mørklødet mand med samme symbol tatoveret på indersiden af underarmen.
>
> Bare for lige at være helt sikker - Hvilke symboler taler vi om her?
> Broen og søjlerne (Fra kniven), korset med Solomonseglet,
> Solomonordenens symbole (Solomonsegl, med kors) ?

Jeg mente korset med Salomons segl. (eller Salomonordenen hvis du
foretrækker det. Ikke broen).

> >
> > Som nævnt besøger hun også biblioteket, og lærer der om de symboler
> > hun har set. Med hensyn til de pavelige agent-ordner bliver hun nok
> > nødt til at spørge en ekspert. Måske hendes bekendte Mr. James
> > McMuller som studerede arkæologi samtidig med hende, men hans
> > interesser gik mere i kirkelige/middelalderlige end klassiske
> > retninger som hendes, kan henvise hende til en? Hun sender et telegram
> > og spørger.
>
> Glædeligt overrasket STOP Skal prøve STOP Vatikanet hemmelighedsfuldt
> STOP Svar til Cairo ? STOP

Svar til Luxor i næste uge STOP Aswan om tre uger STOP På forhånd tak STOP

> >
> > Ellers ved jeg ikke helt hvad jeg skal få der til at ske. Jeg regner
> > ikke med nogen direkte konfrontationer med forfølgerne i Cairo, kun
> > fornemmelsen af at de hele tiden er der. Måske ser hun Nonnen ved et
> > af de baller hun går til (ud fra antagelsen om at datteren af en rig
> > amerikans “aristokrat”nok skal blive inviteret - men næsten
> > uigenkendelig uden sin nonnedragt, med opsat hår, en udsøgt balkjole
> > og en nydelig ung mand ved armen.
> > Hun prøver at starte en konversation med hende uden at give for meget
> > væk. Og ser diskret efter om hun mon bærer halskæde, broche eller
> > ørenringe med nogle af de symboler hun har set tidligere…? Bare at
> > blive introduceret og dermed kende hendes navn ville få ændre balancen
> > lidt mindre til Sahras ulempe.
> >
> Det er ikke videre svært at komme til at møde nonnen til festen (Noget
> virkeligt bal er det nok ikke - Så mange bliver der trodsalt heller ikke
> lige holdt af dem). Hun hedder (Eller præsenterer sig ihvertfald som)
> Alessandra Saveria, og er tydeligvis italiener - Hendes engelske er ikke
> specielt godt og hun har en kraftig accent. I taler mest om Afrika i al
> almindelighed, da I tydeligvis begge ikke vil tale direkte om bogen og
> minerne. Og ja, hun bærer - ret tydeligt endda - en halskde med en noget
> mere kunstfærdig udgave af korset med Solomonseglet, end det manden på
> båden bar.

Efter at have gjort Cairo går turen ned ad Nilen til Luxor/Theben. Her
er masser at se - Kongernes Dal, Hatsepsuts Dødetempel, Dronningernes
Dal, Karnaktemplet….. Jeg kan ikke huske hvilken årstid det er, men
hvis det ikke er sommer kan Sarah måske få lov til at se nogle af de
udgravninger der er igang for tiden …? Bare som besøgende
naturligvis, hun har jo ikke selv gravetilladelse i Egypten.

I Aswan er der et par templer fra Ptolomæertiden (hvor de brat
besluttede sig for igen at bygge i fordums stil, og vi derfor har fine
eksempler på hvordan meget ældre templer så ud), dæmningen (Ikke så
stor på dette tidspunkt) og Ramses IIs berømte tempel i Abu Simbel
(som på dette tidspunkt endnu står hvor det blev bygget, ikke flyttet
af UNESCO)

… Det var så en halv mail. Jeg vil glæde mig til at der måske er et
svar til mig så jeg har noget at lave når jeg kommer hjem fra Bremen.

Mange kram

Terese

Reply Forward

Nis Haller Baggesen
to Terese
More options 7/18/05
On 7/12/05, Terese Damhøj Andersen
wrote:
> >
> > > opdager hun at der som regel er en eller anden i nærheden der lader
> > > til at være mere end almindelig intereseret i dem. Hun kan ikke så
> > > godt undersøge om de har hlskæder med okkulte vedhæng, så hun kan ikke
> > > være sikker på om hun bare er paranoid. På nær et enkelt tilfælde, i
> > > turistmylderet ved trinpyramiden i Saqqara hvor hvor hun ser en
> > > mørklødet mand med samme symbol tatoveret på indersiden af underarmen.
> >
> > Bare for lige at være helt sikker - Hvilke symboler taler vi om her?
> > Broen og søjlerne (Fra kniven), korset med Solomonseglet,
> > Solomonordenens symbole (Solomonsegl, med kors) ?
>
> Jeg mente korset med Salomons segl. (eller Salomonordenen hvis du
> foretrækker det. Ikke broen).

Godt. Jeg regnede også med at du mente korset med Salomon Seglet, men
jeg ville bare lige være sikker.
>
> > >
> > > Som nævnt besøger hun også biblioteket, og lærer der om de symboler
> > > hun har set. Med hensyn til de pavelige agent-ordner bliver hun nok
> > > nødt til at spørge en ekspert. Måske hendes bekendte Mr. James
> > > McMuller som studerede arkæologi samtidig med hende, men hans
> > > interesser gik mere i kirkelige/middelalderlige end klassiske
> > > retninger som hendes, kan henvise hende til en? Hun sender et telegram
> > > og spørger.
> >
> > Glædeligt overrasket STOP Skal prøve STOP Vatikanet hemmelighedsfuldt
> > STOP Svar til Cairo ? STOP
>
> Svar til Luxor i næste uge STOP Aswan om tre uger STOP På forhånd tak STOP
>
I Luxor modtager Sarah et telegram der siger:

Ordo Grigori STOP Nephilim ? STOP Brev til Aswan STOP

Det er næsten mere end Sarahs nerver kan bære at skulel vente i to
uger før hun kan få mere at vide nu hvor der tilsyneladende endelig
sker noget. Og spændingen bliver bestemt ikke mindre af at nephilim
(Hebraisk for ‘faldne’) er et central emne for Enochs bog - Der i er
nephilim efterkommerne af ‘guds sønner’ og ‘menneskenes døtre’, hvad
det så end præcis betyder.

Da de endelig kommer til Aswan har Sarah og Jaques en del problemer
med faktisk at få brevet. At postvæsnet er upålideligt gør det
åbenbart ikke mindre bureaukratisk. Efter en lang og trættende kamp
får de dog overbevist postmesteren om at Sarah faktisk er Sarah, og de
får fat i brevet.

“Det bedste jeg har kunnet finde mht. det symbol du beskriver er en
noget obskur munkeorden - Ordo Grigori. Grigori er græsk og betyder
vogter, så om navnet er en fæl sammenblanding af Latin og Græsk eller
det er en helgenorden er faktisk lidt uklart.Hvis det sidste er der
nok tale Illuminatoren Gregor, fra 300-tallets Armenien. Hvorom alting
er så blev Ordo Grigori indstiftet i 1119 (Ganske kort tid efter
Tempelridderne), direkte under paven. Deres hverv var - så vidt jeg
har kunnet finde ud af - primært at holde øje med nogle relikvier der
var blevet bragt til Rom fra Jerusalem. Der var dog også noget om at
vogte imod kætterske tanker og dæmoner (nephilim) fra østen. Det er
ikke en orden man hører meget om nutildags, men det skulle ikke undre
mig om de findes endnu. Det sidste jeg har kunne finde om dem er fra
1645 - På det tidspunkt er de vist primært bibliotikarer eller
censorer. Undersøger apokryfe skrifter og den slags.

Kan ikke helt se hvad du skal vide noget om dem for når du er i
Afrika, men det ved du vel bedst selv. Håber at hører fra dig, og at
du ikke forvilder dig for langt under for civilisationen.

kærlig hilsen

James McMuller”
- Show quoted text -

> > >
> > > Ellers ved jeg ikke helt hvad jeg skal få der til at ske. Jeg regner
> > > ikke med nogen direkte konfrontationer med forfølgerne i Cairo, kun
> > > fornemmelsen af at de hele tiden er der. Måske ser hun Nonnen ved et
> > > af de baller hun går til (ud fra antagelsen om at datteren af en rig
> > > amerikans “aristokrat”nok skal blive inviteret - men næsten
> > > uigenkendelig uden sin nonnedragt, med opsat hår, en udsøgt balkjole
> > > og en nydelig ung mand ved armen.
> > > Hun prøver at starte en konversation med hende uden at give for meget
> > > væk. Og ser diskret efter om hun mon bærer halskæde, broche eller
> > > ørenringe med nogle af de symboler hun har set tidligere…? Bare at
> > > blive introduceret og dermed kende hendes navn ville få ændre balancen
> > > lidt mindre til Sahras ulempe.
> > >
> > Det er ikke videre svært at komme til at møde nonnen til festen (Noget
> > virkeligt bal er det nok ikke - Så mange bliver der trodsalt heller ikke
> > lige holdt af dem). Hun hedder (Eller præsenterer sig ihvertfald som)
> > Alessandra Saveria, og er tydeligvis italiener - Hendes engelske er ikke
> > specielt godt og hun har en kraftig accent. I taler mest om Afrika i al
> > almindelighed, da I tydeligvis begge ikke vil tale direkte om bogen og
> > minerne. Og ja, hun bærer - ret tydeligt endda - en halskde med en noget
> > mere kunstfærdig udgave af korset med Solomonseglet, end det manden på
> > båden bar.
>
> Efter at have gjort Cairo går turen ned ad Nilen til Luxor/Theben. Her
> er masser at se - Kongernes Dal, Hatsepsuts Dødetempel, Dronningernes
> Dal, Karnaktemplet….. Jeg kan ikke huske hvilken årstid det er, men
> hvis det ikke er sommer kan Sarah måske få lov til at se nogle af de
> udgravninger der er igang for tiden …? Bare som besøgende
> naturligvis, hun har jo ikke selv gravetilladelse i Egypten.
>
> I Aswan er der et par templer fra Ptolomæertiden (hvor de brat
> besluttede sig for igen at bygge i fordums stil, og vi derfor har fine
> eksempler på hvordan meget ældre templer så ud), dæmningen (Ikke så
> stor på dette tidspunkt) og Ramses IIs berømte tempel i Abu Simbel
> (som på dette tidspunkt endnu står hvor det blev bygget, ikke flyttet
> af UNESCO)

Resten af turen til Abyssinien - I første omgang til Addis Ababa - går
uden de store problemer. Det er noget færre historiske monumenter
(Ihvertfald som Sarah kender til), men naturen i både Sudan og
Abyssien er bestem bjergtagende. Nu ved jeg jo ikek præcis hvad Sarah
gerne vil i Abyssien, men det er nok under alle omstændigheder en god
ide at starte med at komme på god fod med Kejserinde Zauditu og kong
Dejazmatch Tafari Makonnen.

>
> … Det var så en halv mail. Jeg vil glæde mig til at der måske er et
> svar til mig så jeg har noget at lave når jeg kommer hjem fra Bremen.

Nu er der ihvertfald noget. Jeg ser om jeg når at skrive lidt mere om
Ethiopien imorgen.

Reply Forward

Terese Damhøj Andersen
to me
More options 10/5/05
Saa Sarah og Jacques rejser til Addis Ababa og praesenterer sig ved
hoffet. Da de anstaendigvis er noed til at give en forklaring paa
deres ophold i Abyssinien og deres planer der, er den bedste vist at
sige at de foelger i James Bruces fodspor. (Der maa bestemt kunne
findes paa en eller anden passende arkaeologisk grund af middelmaadig
interesse for at goere saa.) Dels fordi at en halv sandhed i det
mindste er en halv sandhed, men ogsaa for at se om det kan bringe mere
klarhed over de mystiske forfoelgere. De lod jo nemlig til for alvor
at blive interesserede da Enochs Bog kom i spil, men ikke
noedvendigvis ved omtale af Bruce.

Det er Sarahs foorste moede med kongelige - hjemme i Boston har de jo
ikke rigtig den slags, og det er ikke just fordi hun stod paa
gaestelisten i det egyptiske kongehus - saa hun er noget nervoes. Jeg
ved ikke om den unge Mr. Mallard tager det meget bedre, men om ikke
andet er han jo herren der eskorterer hende, saa han kan ikke saadan
paa samme maade give udtryk for hjertebanken.
De har medbragt en passende gave til regentparret (noget engelsk tror
jeg, et eller andet man ikke saadan lige faar fat paa i Abyssinien.
Maaske god chokolade eller the til kejserinden, eller et stykke
moderne teknologi som en radio til kongen. Han gaar nemlig ind for
reformer og modernisering, mens kejserinden er meget traditionel.), og
moeder i nydeligste puds op for at aflevere den. Moedet vil jeg lade
dig beskrive - jeg ved ikke helt hvordan du har forestillet dig de er,
og da du sagde “Aah nej, mere at laese” den anden dag da jeg var ved
at slaa dem op paa wikipedia taenkte jeg at jeg hellere maatte vaere
lidt tilbageholdende.

Efter audiensen da de spadserer tilbage fra paladset til deres hotel
stoppes de i haven af en indtoerret kulsort gammel mand i kridhvid
abyssinsk klaededragt. Han taler ikke meget engelsk, og de stumper han
har er med tung accent saa det tager til hans tydelige frustration
Sarah og Mr. Mallard nogen tid at forstaa ham. Han kigger sig
bestandig omkring for at se om nogen er i naerheden. Da han ser en
anden herre komme vandrende ned af stien afbryder han straks samtalen
og gaar videre som om han slet ikke var stoppet op for at tiltale dem.
Hvad de naar at forstaa af hans brokker er: “I bliver forfulgt af dem
med stor magt. Vogt jer. Mig og mine kan hjaelpe jer, hvis I er dem vi
har ventet paa. Men vi maa vaere forsigtige.”
Da Sarah og Mr. Mallard spadserer rundt ad stiens krumning ser de paa
dens anden side en ugle hastigt tegnet i stiens grus, og ved dens side
“21:30″

Efter at have tygget lidt paa den resten af vejen hjem, og
“tilfaeldigt” have spurgt en hotelansat hvad uglen er (med det
paaskud at de hoerte nogle andre omtale det, naturligvis) goer de sig
klar til at tage til gaestgiveriet “Uglen” samme aften i haabet om at
moede den gamle igen. Sarah foeler sig lidt fjollet ved saadan at lege
“foelg sporet”, men er samtidig meget spaendt.

Saa er bolden paa din banehalvdel.

Mange kram

Terese

Reply Forward

Nis Haller Baggesen
to Terese
More options 10/9/05

On 10/5/05, Terese Damhøj Andersen
wrote:

Saa Sarah og Jacques rejser til Addis Ababa og praesenterer sig ved
hoffet. Da de anstaendigvis er noed til at give en forklaring paa
deres ophold i Abyssinien og deres planer der, er den bedste vist at
sige at de foelger i James Bruces fodspor. (Der maa bestemt kunne
findes paa en eller anden passende arkaeologisk grund af middelmaadig
interesse for at goere saa.) Dels fordi at en halv sandhed i det
mindste er en halv sandhed, men ogsaa for at se om det kan bringe mere
klarhed over de mystiske forfoelgere. De lod jo nemlig til for alvor
at blive interesserede da Enochs Bog kom i spil, men ikke
noedvendigvis ved omtale af Bruce.

Til forskel fra Egypten og Nubien har Abyssinien jo aldrig været en koloni, så det er et stolt folk, der efter at have set hvad der er sket med deres kontinentsfæller ikke er specielt positivt indstillet overfor hvide mennesker. De første par dage i Addis Ababa er derfor ikke specielt hyggelige for Sarah og Jaques, og følelsen af isolation bliver bestemt ikke mindre af at hovedparten af befolkningen kun taler amharisk eller ge’ez.

Der går et par dage med at gå rundt i den støvede by, og konstatere at der egenlig ikek er specielt meget spændende at se der. Ud over kejserpaladset er den eneste større seværdighed St. George Katedralen - Og da den blev bygget i 1896 for at fejre sejren over italienerne er det næppe sandsynligt at den har noget af gøre med Bruces rejse. Der ud over er det mest markeder og bazaarer, og dem har Sarah efterhånden set nok af.

Det er Sarahs foorste moede med kongelige - hjemme i Boston har de jo
ikke rigtig den slags, og det er ikke just fordi hun stod paa
gaestelisten i det egyptiske kongehus - saa hun er noget nervoes. Jeg
ved ikke om den unge Mr. Mallard tager det meget bedre, men om ikke
andet er han jo herren der eskorterer hende, saa han kan ikke saadan
paa samme maade give udtryk for hjertebanken.
De har medbragt en passende gave til regentparret (noget engelsk tror
jeg, et eller andet man ikke saadan lige faar fat paa i Abyssinien.
Maaske god chokolade eller the til kejserinden, eller et stykke
moderne teknologi som en radio til kongen. Han gaar nemlig ind for
reformer og modernisering, mens kejserinden er meget traditionel.), og
moeder i nydeligste puds op for at aflevere den. Moedet vil jeg lade
dig beskrive - jeg ved ikke helt hvordan du har forestillet dig de er,
og da du sagde “Aah nej, mere at laese” den anden dag da jeg var ved
at slaa dem op paa wikipedia taenkte jeg at jeg hellere maatte vaere
lidt tilbageholdende.

Hele audiensen viser sig at være væsentlig mindre spændende end Sarah måske havde håbet på. Det er en ret offentlig affære og der er mange mennesker der skal igennem sådan en dag, men deres gaver bliver vel modtaget, og deres historie om James Bruce er bestemt med til at give dem ekstra goodwill. Han var åbenbart ganske vellidt i de to år hvor han boede i Abyssien, og Markonnen er glad for at englænderne (Abyssiniens trofaste allierede i kampen mod italienerne) heller ikke har glemt ham.

Efter således at have fået blåstemplet deres ophold i Abyssinien, er Sarah og Jaques egentlig klar til at rejse vidre mod Gondar - Den by der var hovedestaden da James Bruce var her.

Efter audiensen da de spadserer tilbage fra paladset til deres hotel
stoppes de i haven af en indtoerret kulsort gammel mand i kridhvid
abyssinsk klaededragt. Han taler ikke meget engelsk, og de stumper han
har er med tung accent saa det tager til hans tydelige frustration
Sarah og Mr. Mallard nogen tid at forstaa ham. Han kigger sig
bestandig omkring for at se om nogen er i naerheden. Da han ser en
anden herre komme vandrende ned af stien afbryder han straks samtalen
og gaar videre som om han slet ikke var stoppet op for at tiltale dem.
Hvad de naar at forstaa af hans brokker er: “I bliver forfulgt af dem
med stor magt. Vogt jer. Mig og mine kan hjaelpe jer, hvis I er dem vi
har ventet paa. Men vi maa vaere forsigtige.”
Da Sarah og Mr. Mallard spadserer rundt ad stiens krumning ser de paa
dens anden side en ugle hastigt tegnet i stiens grus, og ved dens side
“21:30″

Efter at have tygget lidt paa den resten af vejen hjem, og
“tilfaeldigt” have spurgt en hotelansat hvad uglen er (med det
paaskud at de hoerte nogle andre omtale det, naturligvis) goer de sig
klar til at tage til gaestgiveriet “Uglen” samme aften i haabet om at
moede den gamle igen. Sarah foeler sig lidt fjollet ved saadan at lege
“foelg sporet”, men er samtidig meget spaendt.

Sarah og Jaques debaterer et stykke tid præcis hvad de mon kan forvente til det mystsiske møde, men de bestemmer sig for at de hellere må være bedst muligt forberedt, så både Sarah og Jaques bærer deres våben, og de tager tasken med alle papirerne med. De kan være de bliver nødvendige for at besvare spørgsmål, og der er alligevel ikek noget sikkert sted til dem på deres hotel.

Uglen er faktisk præcist som man forestiller sig at et lille afrikansk gæstgivere. Der er ingen spor af Casablanca og hvide smokinger, men istedet tykt af tæpper og sødlig røg. Der er ikke mange mennesker derinde, så den lille gruppe på fem ethiopiere i klædt i kridhvidt springer ret tydeligt i øjnene idet Sarah og Jaques træder indenfor. De bliver hurtigt vinket hen til ethiopiernes bord, og en lille dreng bliver sendt uden for døren for at holde vagt.

Der bliver indledt med lidt hastig visken på ge’ez som hverken Sarah eller Jaques har nogen mulighed for at følge med i, hvorefter den yngste i gruppen byder dem velkommen med at engelsk, der trods hans tunge accent, er ganske forståeligt. Han præsenterer gruppen som den inderste cirkel af Solomons riddere, og viser dem en medalje der først får det til at gippe i Sarak - Det er nemlig et Solomon segl med et kors i, og der går et sekund før det går op for hende at det er det ikke er det samme symbol som det der blev båret af den præst der var efter dem. Han forklarer at de bærer et på en hemmlighed og et ansvar der er ældre end ridder ordenen selv, og at det aldrig var meningen at folk som Sarah og Jaques skulle involveres. Men trods hans overmod og store ego har James Bruce åbenbart besiddet en flig af Solomons visdom, og hans bog har nu ledt jer - Og endnu værre Ordo Grigori - tilbage til Abyssien. Så nu har de desværre ikke andet valg end at hjælpe jer med at stoppe Ordo Grigori. Og måske endda få deres arv tilbage.

Længere end det kommer han ikke før før i hører en dreng skrige ude fra gaden, og kort tid efter bliver døren sparket ind. Ind vælter syv mænd med pistoler, og i den dunkle belystning kan Sarah ikke se andet end at to af dem lader til at være klædt som katolske præster. Mændende åbner ild næsten med det samme, og både Uglens ejer og fire af Solomon ridderne prøver at besvare ilden, mens dem femte leder Sarah of Jaques ud af en bagdør. Der går ikke lang tid før der er forfølgere efter dem (Sarah synes det lyder som italiensk når de råber til hinanden), og det går nu over stok og sten gennem Addis Ababas mørke gader. Heldigvis er deres guide nem af følge i hans hvide dragt, men det gør det også svært at ryste forfølgerne af. Sarah og Jaques bliver ledt til Addis Ababas banegård, hvor deres guide med et par tilsyneladende meget overbevisende ordrer får smidt dem ombord på et tog der straks sætter igang. Det eneste Sarah nåede at opfatte af tale strømmen var ordet Axum. Fra togets bagtrappe ser Sarah og Jaques deres forfølgere komme ud på perronen, og der er en sidste skudveksling, før forfølgerne må give op og stikke af før politiet får fat i dem. Først da toget er sikkert ude fra stationen falder Sarah of Jaques lidt til ro og går ind i togvognen - Lige lukt ind i den imperielle vogn.

Reply Forward

Terese Damhøj Andersen
to me
More options 10/20/05
> Sarah og Jaques
> bliver ledt til Addis Ababas banegård, hvor deres guide med et par
> tilsyneladende meget overbevisende ordrer får smidt dem ombord på et tog der
> straks sætter igang. Det eneste Sarah nåede at opfatte af tale strømmen var
> ordet Axum. Fra togets bagtrappe ser Sarah og Jaques deres forfølgere komme
> ud på perronen, og der er en sidste skudveksling, før forfølgerne må give op
> og stikke af før politiet får fat i dem. Først da toget er sikkert ude fra
> stationen falder Sarah of Jaques lidt til ro og går ind i togvognen - Lige
> lukt ind i den imperielle vogn.
>
>

Saa er der jo ikke andet at gøre end at saette det bedste ansigt paa
sagerne og lade som om de maa vaere der ved en fejltagelse - hvad de
jo igrunden ikke ved om monstro er tilfaeldet. Saa da kejserinden
forbloeffet ser op og en vagt straks springer imod dem stiller de (det
er ikke svaert) deres mest forbloeffede ansigter op og forklarer til
hans spoergsmaal at manden paa stationen da han saa dem sagde at dette
var deres tog, og kom dem paa det i al hast just som det satte igang.
De undskylder naturligvis meget at de saadan har traengt sig ind paa
kejserinde Zaditu, og tilbyder straks at forfoeje sig til…. Den
naermeste ikke-imperielle togvogn og foerstkommende trinbraet…?

Kejserinden - som sad og laeste da de brasede ind - siger at toget
ikke stopper foer Axum, for hun er paa vej til Jomfru Maria af Zions
kirke til et moede med biskoppen der.
Til deres held lader hun ikke til at vaere vred over forstyrrelsen,
men sender tvaertom bud efter the til dem alle tre. Sarah er
efterhaanden traet nok til at staa op og sove, men Kejserinden, der
lader til at vaere et af disse aeldre mennesker der mere eller mindre
er vokset fra at sove om natten, ser ikke spor soevnig ud.
Bogen hun sad og laeste var en ethiopisk bibel, og samtalen bevaeger
sig naturligt ind paa religioese emner, og da Sarah og Mr. Mallard har
gjort deres hjemmearbejde inden afrejsen til Abyssinien kan de godt
tale med.Som forventet lader der bestemt ikke til at vaere varme
foeleser mellem den ethiopiske og den katolske kirke.

Omsider lader kejserinden til at have faaet nok, og hendes to ubudne
gaester vises til en sovevogn med koejer andetsteds i toget. En
stakkels kok eller vagt er nu muligvis koejelose.
Hen ad den bagende varme naeste dag ankommer de til Axum, og lige som
de stiger af toget bringer en af Kejserindens folk dem en besked om at
Hendes Majestaet inviterer dem til en rundvisning i Jomfru Maria af
Zions kirke naeste morgen.
De hitter et hotel i Axum - byen er et yndet pilgrimsmaal, saa det er
ikke svaert, omend det kraever en del fagter og tegnsprog da ikke
overvaeldende mange taler engelsk.
Mr. Mallard gaar igang med at at arrangere deres videre rejse til
Gondar og Sarah troester sig med at nok er de opsigtsvaekkende - to
hvide mennesker midt i en absolut moerk del af Afrika - men i det
mindste er deres forfoelgere, Ordo Grigori, mindst lige saa
opsigtsvaekkende: Hvide maend i katolsk praesteklaedning.
Begge holder de oejne og orer aabne, dels stadig efter forfoelgere,
men nu ogsaa efter Solomons Riddere - Axum er en vigtig gammel by, og
det var ikke utaenkeligt at flere af dem kunne findes her.
Naeste morgen skuffes Sarah noget da det viser sig at det kun er den
nye kirke - bygget af Markonnen i starten af nittenhundredetallet -
hun kan se. Den gamle katedral, hvor Pagtens Ark ifoelge den
ethiopiske kirke opbevares i det allerhelligste, bragt dertil af
Menelik I efter et besoeg hos sin far, kong Salomon, maa kun betraedes
af maend :-(
Kejserinden moeder dem med en aeldre herre i ethiopisk praestedragt,
og rundvisningen begynder. Ikke laenge efter, just som de er rundet et
hjoerne i katedralen opdager Sarah at Mr.Mallard er vaek.