Den Anden Verden (også kendt som Skyggesiden, Tågelandet og mange andre navne) bliver betragtet som en slags parallel verden til menneskenes verden, men ud over i myter og eventyr er det ikek en verden man besøger. Istedet lægger Den Anden Verden sig til tider som en skygge eller tåge over en dal, en slagmark, en by eller (i legenderne) et helt land, og træer, dyr og mennesker risikerer at blive overtaget af tågens sære indbyggere.

I Alterra bliver fortæller kirken at Tågelandet er et fælt og farligt sted, og at dets indbyggere er onde ånder, dæmoner og det der er værre. Og selv om faren i nogen grad bliver overdrevet for at fremme kirkens sag, så tågens indbyggere ikke til at spøge med, og selv hvis man overlever en besættelse, så kan det ødelægge den besattes hukommelse og sind - og ifølge kirken også hans tro og udødelige sjæl.

I Vesternesse har barbarerne dels af lyst, dels af nød anlagt et noget mere direkte forhold til ånderne fra Skyggesiden, hvor folk lader sig besætte for at kunne bruge skyggernes kræfter imod andre stammer - og mod skyggerne selv. Men selv om sådanne helte som regel vinder megen hæder og er meget respekterede bland barbarerne, så er de også frygtede fordi de tilbagevendende besættelser har det med at gøre dem meget utilregnelige, og tiltider også forandrer deres kroppe permanent. Visse stammer har endda taget skridtet fuldt ud, og er blevet til sære - men drabelige - halvmennesker.

Både barbarer og civiliserede har eventyr om mægtige helte og overmodige tåber der på en eller anden måde er krydse den anden vej ind i Tågelandet. Ifølge de historier skulle stor rigdom, evig ungdom, dyb visdom og sågar sand lykke at finde derinde. Kætterske fortolkninger af Forgængernes Profetier påstår også at Oplysningen (som ens sjæl opnår efter døden) ligger på den anden side af Tågelandet, og at Forgængernes Vesternesse ikke ligger over havet, men på den anden side af Skyggerne. Og til tider er der da nogen af de ting der vender tilbage fra Den Anden Verden der påstår at de er tilbagevendte sjæle, så måske der er noget om det.