‘Den gamle verden’ (lad os kalde kontinentet Alterra) ligner til forveksling 1600-tallets Europa, præget af fejder mellem stater, der så småt er ved at blive nationer, klassemæssig uro pga. købmænd der er blevet for rige, og religiøse omvæltninger, bla. pga. af revolutioner inden for magien.

Den væsenligste sammenhængskraft er kirken, en ‘monoteistisk’ religion, der er baseret på at være den eneste sande fortolkning af Forgængernes profetier, og dermed også det eneste værn mod de fæle ting fra ‘Den anden verden’. Korstoget mod skiftinge og andet pak betragtes dog som værende vundet for længst, så de sidste mange århundrede er gået med at prøve at generobre Ziggurettet i Axum, som Forgøngerne for et prøve de rettroende desværre har anbragt i hænderne på de vantro Mughaler. Øv også.

De største stater i Den gamle verden (hvortil vi ikke regner Mughalerne og andre fremmede) er kirkens trofaste støtte Argonessen, det splittede ærkehertugdømme Novgorod og Monbardiet.

Paralleller til vores verden:

For hurtigere at kunne beskrive verden og male med en bred pensel, er mange nationer og kulturer naturligvis inspireret af vores verden og bla. af mine mange timer med Europa Universalis :) Og for at gøre det lidt nemmere kan I jo ligeså godt høre lidt om inspirationen.

Argonessen er inspireret af Frankrig og Spanien, et stærkt absolut monarki der holder sin adel skak ved at basere sig kraftigt på kirkens opbakning.

Ærkehertugdømmet Novgorod er en blanding af det Tysk-Romerske imperie og det tidlige Rusland. En løs forening af grevskaber og fristader, som ærkehertugen kun har kan forene mod ydre trusler som Mughalerne. De interne magtkampe skaber dog et stor dynamik, som gør Novgorod til arnested for mange af Alterras opfindelser - deriblandt den nye krigsmagi.

Monbardiet er løst baseret på Lombardiet, et tidligt italiensk kongerige.

Balcaster er Alterras England, en stærk søfartsnation, og en af de flittigste og stærkeste kolonimagter.