Allegra - den skønne barde fra Monbardiet

Jeg forestiller mig at barden har forladt den Gamle Verden med al dens leflen, regler og bøvl. Selv som yndlingsdatter af en rig og venlig mand - ejer af gæstgiveriet Det Dansende Svin - er det ikke den mest liflige fremtid der er at se forude. Ægteskab med en mand der er af mindst samme stand og velstand som hendes Far (og den slags er uværgeligt ikke så unge), og et liv som Frue i huset et sted i Monbardiet. Med en vis frihed ganske vist, den frihed der kommer af at have penge og en rimelig stand, men ikke megen sjov og spænding. Alternativt kunne man forblive ugift (over bedstemors lig, men alligevel…) og leve af at synge og fortælle i byer og hos godtfolk, men der er ikke så meget nyt der. Boooring! Og hvad skal man også synge om hvis ikke man har nogle spændende oplevelser at dele?

Nej så hellere rejse afsted mod den Nye Verden, som grangiveligt er fuld af pyramider, spændende fremmede (skolemesteren beskriver dem ganske vist som snavsede og uvidende vantro det er vores pligt at frelse, men han benævner også hendes venner nede fra fattigkvarteret som loppebefængt pak), nye byer, steder, eventyr. Tilsyneladende alt hvad man kan ønske sig når man er 17 år, eventyrlysten og Fars øjesten.

Bedstemor tog det tungt da det lykkedes hende at overbevise Far om at det var en god ide at tage afsted. Men hun kommer over det - hun har stadig lillesøster Deora på 14 at gifte bort når den tid kommer, og Deora lader endda til at være med på den vogn ganske frivilligt. Så sidst på vinteren, lige da det nye forår gryede begyndte rejsen. Først mod havnen i Cironne for at lede efter skibsplads, og dernæst over Sommerhavet, mod den Nye Verden.

Nu, som sommeren for alvor begynder sin blomstring er hun ankommet til Rigafjord i Marianna-territoriet, har oplevet hvilken gammel-verden-klon det med regler og snæversyn er lykkedes handelsmændene at gøre af selv så lille en by og er ivrig efter at rejse op ad I’che-floden og ind i den ukendte Nye Verden.
Det spiller naturligvis ikke nogen videre rolle for hverken rejseplanerne eller iveren efter deres snarlige iværksættelse at Pietr, Rigafjords guvernørs første søn, har kastet sine øjne på hende siden han hørte hende synge for sin aftensmad på en kro den første aften. Måske har han troet at hendes jublende glæde over at være ankommet var specielt til ham, eller også har han bare umanerlig svært ved at forstå det lille ord nej. I hvert fald har han i dagene siden belejret hende mere og mere energisk, og nok er nok! Hun er ikke kommet hele denne vej for at blive Frue i huset i Rigafjord præcis som det kunne være hændt hjemme i Monbardiet.

Så nu, med det samme, denne eftermiddag kan hun ses forlade Rigafjord, belæsset med rejsegrej og ivrigt spejdende op ad floden og ind i det fremmede landskab. Alt for ivrig til at bemærke at Pietr og hans to venner ikke lader til at synes om planen og ikke er længere bagefter end at de kan nå at indhente hende inden solen går ned.

… Så kunne en ny ven måske dukke op og hjælpe mig med at slås mod den tåbelige rigmandssøn og hans venner? Tre mod en er jo ikke fair, og mon ikke lidt blå mærker kan lære ham at passe sine egne sager :-) Og så kan vi se om monstro ikke der kommer en grund til at de nye venner følges ad videre.

Ch’tok - den unge barbar fra I’che

Ch’tok er en ung mand fra I’che-stammen. Han er ikke den skarpeste kniv i skuffen, men til gengæld har han nogle af de skarpeste økser, og er ganske ferm til at bruge dem, så trods hans unge aldre er han ganske respekteret som både jæger og kriger blandt I’che folket.

Beron af Cironne - den berømte opdagelsesrejsende

Beron var den kaptajn der for mange år siden havde klarsyn (eller vanvid) nok til at drage over til den anden side af det endeløse Sommerhav.

Piert - guvernørsøn fra Rigafjord

Piert er søn af Rigafjords guvernør, og (i hvert fald efter hans egen mening) det parti i den lille koloniby. Han var ikek sen til at bestemme sig for at Allegra klart skulle nyde godt af hans gunst, og da hun ikke sådan ville lade sig overtale til at opgive sine vanvittige eventyr, mente han bestemt at han var mand for at sætte den opsætsige tøs på plads 8for hendes eget bedst naturligvis). Sidst set liggende, blødende på på vejen en times tid nord for Rigafjord.

Droder Nikodemus - missionær blandt I’che folket

Nikodemus er den røde broder, der har påtaget sig det tunge hverv at bringe profeternes (og derigennem Forgængernes) velsignelser til de stakkels hedenske I’che folk. Han er blevet vel modtaget, og har allerede haft stor succes både med at kurere den frygtede saltfeber og at drive skyggerne væk fra I’che floddalen.

Leran de Martha - troldkarl og eventyrer

Endnu ved vi ikke meget om den gode Leran, ud over at han tilsyneladende er en af den berømte og berygtede artillerister (se Magi), og at han har efterladt sin rygsæk i Blomsternes By.