Ludofex

Egentlig burde der jo også have været en post dengang jeg rev mine teltpløkker op i Århus og tog til staden, men det blev det altså ikke til. Alt i alt er denne blog nok nogt forsømt, men det er sådan det går altså. Jeg er nok så tilpas tilfreds med at tale med stemmerne i mit hovede at jeg ikke har ork til at skrive noget ned.

Back to the original topic.

Denne gang har jeg kun flyttet mig en god kilometer på Amager, men det føles alligevel større at have fundet sig en lejlighed og tøjret sig selv med et solidt realkreditlån. Men selv om der stadig er en del kasser der mangler at blive pakket ud, girokort der venter på at blive meldt til betalingsservice og alle de andre ‘grønne’ opgaver der skal klares i forbindelse med sådan en flytning, så føles det allerede som et hjem. Jeg har haft det fint med at blive voksen og bo for mig selv (og sammen med Terese), men det er nu alligevel mærkeligt pludselig at have et hjem.

Så bliver det spændende hvor mange andre brikker der kan falde på plads i mit liv nu. Min hjerne var i hvert fald stærk optaget af at organisere det hele i søndags (dagen før jeg flyttede).

Hugget fra Jakob Strid, mens jeg husker det:

Isbjørnemor, sig om du tror
det vil klæde mig med fingre og tæer.
Jeg kunne knipse og steppe og spille klaver
for dig mor, når det er dårligt vejr

Isbjørnebarn, dit isbjørneskarn
fingre er for idioter.
De smukke og stærke og tapre, som dig,
har altid haft pels og poter

Der er bestemt stadig et stykke vej hjem, men så vidt jeg selv kan bedømme så kan jeg godt nå det. Også selv om Blizzard i al deres nederdrægtighed har lagt fælder ud.

For dem der gerne vil følge med, så opdaterer jeg jo de forskellige sider nogenlunde løbende, men det er jo ikke lige til at se, så jeg kan afsløre at der i hvert fald er sket lidt med både spilpersoner og scenerne.

Jeg har jo et scenarie jeg gerne vil have skrevet til Fastaval.

Desværre har jeg haft travlt med at flytte til København og starte på mit nye arbejde. Det er muligvis bare dårlige undskyldninger, men hvor om alting er havde jeg håbet at få indhentet noget af skrivningen i løbet af julen.

Men da jeg endelig nåede langt nok i juleprogrammet til at have noget tid til mig selv og til at skrive blev jeg prompte syg. Flere dårlige undskyldninger.

Men om undskyldningerne er dårlige eller ej, gør sådan set ikke den store forskel på at jeg først lige er kommet i gang med at skrive. Så i et forsøg på at motivere mig selv yderligere har jeg nu lagt det jeg har skrevet her de sidste to dage op, så alle kan se det og muligvis hjælpe mig lidt med at holde mig i gang.

Kommentarer og kritik er i hvert fald velkommen. Det samme er opmuntrende indlæg.

Nu nærmer deadline for foromtaler sig jo, så jeg tænkte at jeg kunne køre en kort prøve her:

Genre: Pulp Adventure
System: Adventure! Regelkendskab ikke nødvendigt
Antal spillere: 5 og en spilleder
Forfatter: Nis Haller Baggesen

Scenariefakta:

Salomons segl er et action-eventyr, der vil egne for dem, der kan deres Indiana Jones, og har lyst til ligendende underholdning. Det bliver en rutschebanetur uden de store omveje, men med rigeligt plads til underholdende rollespil, hvis man er klar med sine pulp-klicheer og rappe oneliners. Adventure! reglerne vil mest blive brugt som illustration, men hvis man har lyst er der også plads til at rulle terninger.

Forfatterfakta:

Nis Baggesen er 28 og arbejder til dagligt med at lave computerspil hos IO. Han har spillet rollespil siden han var 7, og har været omkring den del forskellige ting. Selv om han har skrevet før, og været spilleder en del gange på Fastaval, så er det først nu har springer ud som Fastaval-forfatter. Men han ser frem til at bidrage til underholdningen.

Foromtale:

Der kommer forhåbenligt også et billede

En overset souvenir

Frøken Templeton studerede den sære lille ring. Det var ikke noget hun umiddelbart kunne placere ud fra sine studier. “Fundet i Levant, står der!?! - Jeg må hellere spørge Professor Hunting, hvem der kunne være interesseret i den”.

og en gammel bog

“Halt!” - Rroaaaar - Jonathan Falkes motorcykel brølede, da han accelererede ud af Berlin. “Hvad Prof. Whitman skal med den førsteudgave ved jeg ikke, men selv jeg har sund sands nok til at vide at bøger ikke skal brændes. Nazister - jeg hader nazister!”

leder til en professors forsvinden

“Hmm - Seglet bekræfter Sir Bruces biografi…”
Bank, bank
“Suk. Hatteridge, se hvem …” - Crash! - “Hov, hvem er .. hjælp .. red bøgerne, Hatteridge”

og sender fem mennesker kloden rundt

“Afrika!”, gamle Felgate slog stolt ud med armen.
Bzzz - klask, “Afrika?”, spurgte Robert skeptisk.
“Mmmn ja, myggene er nok ikke det mest magiske. Men de blev altså også nævnt i min artikel - National Geographic prøver ikke at skjule noget.”

på et eventyr de aldrig havde drømt om.

Af og til går jeg og får nogle sære ideer, og nu har jeg fået et par stykker som jeg tænkte kunne være sjove at introducere i en Shadowrun-kampagne eller lignende. Om andre har lyst til at bruge dem ved jeg ikke, men jeg håber der måske er nogen der kan inspirere mig til yderligere smagløse koncepter.

Without further ado:

Bofors-Urtekram: Med de forfærdelige miljøproblemer det giver når depleted uranium projektiler eksploderer, og den udbredte tungmetal forurening som almindelig ammunition medfører, er det virkeligt på tide at våbenfabrikation får en bedre miljøprofil, og det er der BU kommer ind i billedet. Med alt fra miljøvenligt krudt til biologisk nedbrydelige landminer er BU på forkant med udviklingen. Som de selv siger: “We guarantee something will be pushing up daisies“.

Max Havelaar prostitution: Som en potentiel bruger af prostitution, har jeg tit følt at hele hvervet desværre havde alvorlige image problemer, der er med til at gøre det uattraktivt at benytte sig af deres produkt. Og det er der en satsning som Max Havelaar prostitution kan gøre en stor forskel. Ideen er ganske enkel. Når man har betalt for lille Tabitas skolegang siden hun var 6, kan hun så komme op og arbejde som ‘au-pair’ når hun er - skal vi sige - 15. Fordelen for dig som forbruger, er at du har et tættere forhold til Tabita, og du ved at dine penge går direkte til hende og hendes familie. Fordelen for Tabita er at hun dels får et kulturelt udvekslingsforløb ind i sin opvækst, og at hun ikke ender i en uheldig klientrolle hvor hun bare har modtaget almisser, men istedet indtræder i en meningsfyldt rolle på markedet, hvor hun selv har noget at tilbyde.

Så har jeg ikke lige flere ideer. Desværre er koblingen mellem genbrug og organdonation jo allerede sat i værk i den virkelige verden, så det er ikke så sjovt at sylte den for mere.

Det bliver så ‘Solomons Segl’, der hvis alt går vel bliver min debut på de skrå Fastavalbrædder. Så vidt jeg forstod på Johs var balkjole ikke påkrævet, men det kan da være at det betyder at jeg for en gangs skyld vil komme til banketten. Det betyder muligvis også at der vil ske lidt mere her på min blog, efterhånden som jeg løber ind i en skriveblokering og skal klage min nød et eller andet sted.

(Possible spoiler below)

For de nysgerrige kan jeg afsløre at den valgte synops lød:

Titel: Solomons Segl.

Plot: Hvis vi tager det i historisk kronologisk rækkefølge, så starter
det hele med at Kong Solomon ved at brug magisk metal han har fået fra
Dronningen af Saba, finder ud af hvordan han kan fange Djinn fra Det
Syngende Sands Ørken.

Da tempelridderne plyndrer Solomon Templet finder de en af disse fangne
djinn, som bliver doneret til paven. Den fangne djinn bliver en
væsentlig kilde til den katolske krikes succes, og Ordo Grigori
grundlægges for at beskytte den.

Som tempelriddernes arvtagere kender frimurerne imidlertid til spor af
den sære historie, og da James Bruce fandt Enochs Bog med den koptiske
udgave af historien om Solomon og Dronningen af Saba, begyndte de at
bore mere i grundlaget for den katolske kirkes succes.

Vi spoler nu frem til 1929, hvor karaktererne rodes ind i alt dette ved
at de får fat i James Bruces oprindelige oversættelse af Enochs Bog, der
indeholder spor til hele den mystiske historie. Jagten på Solomons Segl
går nu over stok og sten, mens de ages af katolske agenter, den
italienske hær og riddere fra Haile Silasis Solomon orden. Det hele
slutter naturligvis med et showdown omkring Solomons Selg - Alt efter
hvor langt det hele bliver, kan det så være i minerne i Ethiopien elelr
videre til den tabte Søjlernes By i den Arabiske Ørken.

Stemning/Tema: ‘Indiana Jones’-agtigt historisk mysterie og action
scenarie, med flittig brug af diverse historiske karakterer.

Spilpersoner: Ja, det er jo problemet. Mangler gode ideer til hvad en
hel gruppe skal bestå af, da den normale ‘Indiana Jones’-model jo kun
har en hovedperson og et par sidekicks. En spilleder.

System: Kunne godt forestille mig at bruge Adventure! - Pulp-udgaven af
Storyteller.

Inspiration: Indiana Jones, Relic Hunter, Tomb Raider, Peter Wimsey.

Flittige læsere af min blog, vil nok kunne se at ideen er kraftigt inspireret af kampagnen of ‘Arkæologen i Ethiopien’. Tyvstjålet for at være præcis. Men det er vel bare en slags playtest.

Grundet den imponerende mængde spam man kan få sig på sådan en blog, har jeg nu sat det op således at man skal være registreret her, og logget ind, for at kunne. Det håber jeg at mine relativt få læsere kan leve med, men ellers må jeg jo finde på noget andet.

Her 1. oktober var der jo deadline på at indsende synopser til Fastaval, og denne gang tog jeg så mod til mig.

Hvis Johs og Mette vil have mig med, så bliver det første gang i 10 år, at jeg skal skrive et scenarie ned, så det er lidt intimiderende. Men de ønsker sig jo ofte nye forfattere, og nu hvor jeg ikke har Seed længere, så er der ligesom lidt mere energi til at lave andre ting.

Da jeg er et ubeslutsomt menneske, endte det med at jeg sendte de kære scenarieansvarlige tre synopser, og så må de selv rode med hvilken - hvis nogen - der kan være interessant i årets program. Ingen af dem er specielt nyskabende, og jeg har ingen ambitioner om forgyldte gipspingviner, men jeg har altid selv været stor tilhænger af Fastawood-modellen, og håber at en af mine ideer kan blive til noget solid underholdning.

Så nu venter jeg i spænding på at det bliver den 1. november, og jeg ved om jeg skal debutere. Gad vide om jeg skal ud og finde i balkjole i så fald?

De to eller tre læsere jeg har her på min sjældent opdaterede blog ved det nok allerede, men Runestone Game Development er nu gået konkurs. Helt officielt blev det igår, fredag d. 6 oktober kl. 13:05, da skifteretten havde talt. Min chef hedder nu ikke længere Lars Kroll, men istedet Erik Hollensen. Erik er nemlig den advokat der har den fornøjelse at skulle tage sig af boet.

Det er selvfølgelig trist, at vi ikke fik bragende succes med Seed og alle blev IT-millionærer, men så er det heller ikke værre. Ingen af os stiftere har noget økonomisk i klemme, ud over at vi skal snakke med Lønmodtagernes Garantifond for at få vores sidste løn. Der ud over har man jo lært en masse, specielt hvad man ikke skal gøre, og hvad der kunne gøres bedre. Jeg ville bestemt gøre det igen (Forhåbentlig med større succes næste gang), for det har været en helt speciel oplevelse - Og ikke kun fordi det gav mig mulighed for at komme tæt på unge undertøjsmodeller (Se tidligere indlæg).

Nu skal jeg jo så finde på noget nyt at lave, men heldigvis er jeg ikke den eneste der mener jeg har lært noget i løbet af de sidste par år, og bla har der været følere ude fra IO Interactive og Deadline Games. Så hvis alt går vel så kan jeg fortsætte min karriere i spilbranchen. Det betyder godt nok at jeg skal flytte til København, hvilket ikke er så populært i min vennekreds, og hvor jeg ikke rigtigt kender så mange mennesker. Men forhåbentlig findes der også nogen på djævleøen som jeg kan være venner med, og alt andet lige så er det nu, hvor jeg hverken har børn, kæreste eller job, at jeg skal prøve at flytte til København. Alt i alt skal det også nok blive et interessant eventyr.